Reparation af sætningsskader – Priser og beregning


Når vi undersøger en potentiel sætningsskade, udfører vi først en indledende analyse af byggehistorikken, geologiske kortdata mm. Herefter foretager vi en omhyggelig teknisk undersøgelse af bygningen for at konstatere, om der er tale om en sætningsskade, og hvilke skridt der skal tages ift. reparation af sætningsskaden. Det udmunder i en rapport, som også beskriver anbefalet placering af jordbundsundersøgelser.

Vores specialiserede konsulenter foretager besigtigelser i hele landet, både hos private og virksomheder, og du skal være til stede på adressen, når vi udfører den. Pris for skadesundersøgelsen er kr. 2.000 + moms.

Når vi undersøger skaden, vil vi blandt andet:

  • fotografere sætninger og registrere dem på plantegning
  • udføre nivellement af den skadede bygningsdel
  • vurdere bygningens konstruktion og anvendte materialer

Ønsker du et tilbud på reparation af sætningsskader, er det oftest nødvendigt at udføre en jordbundsundersøgelse i tillæg til skadesundersøgelsen.

Jordbundsundersøgelsen giver indsigt i jordbundsforholdene via en geoteknisk rapport. Den indsigt bruger vi til at vælge den bedste metode til reparation af sætningsskade, pris for stabiliseringsarbejdet osv. Når vi ved, hvilken stabiliseringsmetode, der skal til for at stoppe sætningsskaden kan vi udarbejde et tilbud til dig.


Hvad koster udbedring af sætningsskader?

Vi bliver ofte spurgt, hvad det koster at udbedre en sætningsskade. Der er desværre ikke et enkelt svar på det spørgsmål. I stedet for at lappe dine sætningsrevner, finder vi nemlig årsagen til skaden og stopper den med stabilisering. Omfanget af stabilisering varierer fra opgave til opgave, og det påvirker den endelige pris.

Prisen afhænger blandt andet af:

  • hvor mange meter/kvadratmeter, der skal stabiliseres
  • hvor langt der er ned til bæredygtige jordlag
  • hvilke jordtyper, der er årsag til sætningen
  • arbejds- og adgangsforholdene

Når vi har foretaget den indledende besigtigelse og de nødvendige jordbundsundersøgelser, har vi mulighed for at udarbejde en pris på reparation af sætningsskaden. 

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen – eller ring på 70 20 33 01. Vi er landsdækkende.
Læs vores persondatapolitik

Har du spørgsmål

Sektion