ScrewFast Skruepæle®
2. Hvordan bestemmes pælenes længder mv.?
3. Hvordan skrues pælene i jorden?
4. Hvordan sikrer man, at en ScrewFast Skruepæl® kan bære den givne last?
5. Hvor langt skrues pælene i?
6. Hvad udgør styrken i ScrewFast Skruepælen®?
7. Hvad sikrer, at en ScrewFast Skruepæl® ikke borer sig længere ned, når den først er placeret?
8. Hvor lang er en pæls holdbarhed?
9. Hvad er en jordbundsundersøgelse?
10. Hvem laver jordbundsundersøgelserne?
11. Hvad betyder korrosion?
1. Hvad er ScrewFast Skruepæle®?
ScrewFast Skruepæle® er stålpæle, hvorpå der er svejset skrueplader (helixplader), som sikrer en meget høj bæreevne. Pælene kan blive over 20 meter lange – længden opnår vi ved at samle sektioner på op til to meter med kraftige bolte. De øverste meter af ScrewFast Skruepæle® er altid af galvaniseret stål for at modvirke korrosion.
ScrewFast Skruepæle® fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2 og installeres i henhold til Eurocode 7.
2. Hvordan bestemmes pælenes længder mv.?
Antal ScrewFast Skruepæle®, hver pæls længde, antal af skrueplader, samt skruepladers størrelser, beregner vi ud fra viden om jordbundsforhold og om den last, vi skal fundere eller stabilisere.
3. Hvordan skrues pælene i jorden?
ScrewFast Skruepæle® installeres i jorden vha. entreprenørmaskiner, hvorpå der er monteret et borehoved. ScrewFast Skruepæle® fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2 og installeres i henhold til Eurocode 7.
4. Hvordan sikrer man, at ScrewFast Skruepæle® kan bære den givne last?
Vi sikrer, at pælene kan bære den givne last ud fra detaljerede beregninger. I ingeniørens beregninger indgår viden om lasten af den konstruktion, der skal stabiliseres/funderes, og viden om bæreevnen i jorden (den viden kommer fra jordbundsundersøgelser). Beregningerne fortæller os, hvordan vi skal designe pælen (dimensioner, antal skrueplader mv.), så den kan bære den tiltænkte last.
Dertil kommer, at vi under selve installeringen af pælen foretager kontrol af vores egne beregninger vha. et manometer, der sidder på borehovedet (undtagen i forbindelse med arbejde i meget sandet jord – kontakt os for yderligere information herom). Vi aflæser på manometeret den modstand i jorden, som skruepælen møder i forskellige jordtyper og dybder; modstanden bliver større, jo hårdere jorden er komprimeret (graden af komprimering kan sidestilles med bæreevnen i jorden). Når manometeret viser en modstand, der svarer til den, ingeniøren har udregnet, er pælen installeret korrekt i jorden.
ScrewFast Skruepæle® installeres i henhold til Eurocode 7.
5. Hvor langt skrues pælene i?
ScrewFast Skruepæle® kan skrues mere end 20 meter ned i jorden. Det afhænger af de gældende jordbundsforhold, hvor langt vi skruer pælen i – hver pæl skal forankres mindst halvanden meter nede i bæredygtigt jordlag. Det er derfor, det er vigtigt, at vi har kendskab til jordbundsforholdene, og det kendskab får vi gennem jordbundsundersøgelser.
6. Hvad udgør styrken i ScrewFast Skruepælen®?
Når ScrewFast Skruepæle® er skruet i jorden, er det primært skruepladerne (helixpladerne), der optager belastningen fra jord og konstruktion.
7. Hvad sikrer, at en ScrewFast Skruepæl® ikke borer sig længere ned, når den først er placeret?
Når en ScrewFast Skruepæl® er skruet i jorden, er det skruepladerne på de nederste sektioner af pælen (installeret i bæredygtige jordlag), der ‘låser’ pælenes position.
8. Hvor lang er en pæls holdbarhed?
Holdbarheden er 60 år og opefter, afhængig af den valgte zinklagtykkelse og den givne miljøpåvirkning. De øverste meter af en ScrewFast Skruepæl® er altid galvaniserede, hvilket modvirker korrosion. ScrewFast Skruepæle® fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2.
9. Hvad er en jordbundsundersøgelse?
En jordbundsundersøgelse – også kaldet en jordbundsanalyse eller en geoteknisk analyse – er en undersøgelse af de eksisterende jordbundsforhold. Jordbundsundersøgelser udformes på baggrund af geotekniske boreprøver, hvor der tages prøver af jordbunden fra forskellige dybder. Ud fra jordprøverne kan en geotekniker sige noget om bl.a. jordens sammensætning og om det bæredygtige jordlag. Samtidig med boreprøverne foretager vi såkaldte ‘vingeforsøg’, som medvirker til bestemmelse af dybden for det bæredygtige jordlag. Det skyldes, at vi ved vingeforsøg finder jordens styrke, hvilket ved omregning viser bæreevnen.
10. Hvem laver jordbundsundersøgelserne?
Det gør vi – eller et andet firma, der udbyder jordbundsundersøgelser. Du kan læse mere information om jordbundsundersøgelser på vores serviceside.
11. Hvad betyder korrosion?
Korrosion (oxydering) er et udtryk for den proces, der sker, når metal kommer i kontakt med ilt fra f.eks. vand og luft. Korrosion af jern/stål giver rust. Vi forhindrer korrosion ved at varmgalvanisere de øverste meter af hver stålpæl – det er de meter, som befinder sig i de mest iltholdige jordlag.
Ved varmgalvanisering af en ScrewFast Skruepæl® sker der en proces, hvor zink og stål går i forbindelse med hinanden og danner et lag uden på stålpælen – og dette lag forhindrer korrosion. Yderligere udfører vi ved hvert job en såkaldt ‘modstandstest’, der viser jordens PH-værdi. I nogle tilfælde har jorden en surhedsgrad, der naturligt vil forøge korrosion. For at forhindre dette, anvender vi en zinkanode som ‘forsvarsværk’ for vores galvaniserede ScrewFast Skruepæl®. Så er det nemlig zinkanoden ilten reagerer med – og dermed nedbryder – i stedet for stålet i ScrewFast Skruepælen®. ScrewFast Skruepæle® fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2.
ScrewFast Skruepæle - Opbygning og design - Explainer
Hvordan er skruepælene fra Uretek bygget op? Hvor meget belastning kan de bære, og hvad er levetiden?
Få svar på det hele i denne video.
FAQ
Udfyld formularen – eller ring på 70 20 33 01. Vi er landsdækkende.
Læs vores persondatapolitik