Jordbundsanalyse

1. Hvad er en jordbundsanalyse?
En jordbundsanalyse er ganske enkelt en analyse af jorden – af forholdene i jorden. Det kaldes også en geoteknisk undersøgelse.

2. Hvordan foregår en jordbundsanalyse?
En jordbundsanalyse foregår ved, at man foretager en eller flere boreprøve(r) på den pågældende adresse. Det sker med en speciel lille kran med et borehoved (en unimog eller en minirig). Det jord som kommer op med boreprøven/boreprøverne, analyseres på det geotekniske firmas adresse. Afslutningsvist udformes der en rapport der sendes direkte til os, Uretek, eller til kunden.

Da jordlag bugter sig op og ned som terræn, kan det i visse tilfælde være fordelagtigt med mere end én boreprøve for at få en fyldestgørende analyse af jordforholdene. Vi vurderer i hver case, hvor mange boreprøver der er nødvendige for at kortlægge det bæredygtige jordlags konjunktur.

3. Hvem foretager jordbundsanalyser?
Der er mange forskellige virksomheder, der foretager geotekniske boreprøver  – fælles for dem alle er, at de er autoriserede. Vi, Uretek, samarbejder med forskellige uvildige firmaer, som er specialiserede i at foretage boreprøver. Vores samarbejde med disse uvildige firmaer betyder, at kunden kun betaler for de oplysninger der er brug for – og samtidig får vores kunder en fordelagtig pris.

Vi behøver imidlertid ikke foranstalte boreprøver. Det skyldes at alle firmaer, der udfører geotekniske undersøgelser, er autoriserede og derfor kan man frit vælge, hvilket geoteknisk firma man vil benytte.

4. Hvad viser en jordbundsanalyse?
En jordbundsanalyse kan sige noget om jordlagstyper (sand, ler muld osv.), jordens pH-værdi (surhedsgrad), jordens indhold af næringsstoffer, vandindhold, graden af forurening osv. Desuden kan man via en boreprøve fastsætte, i hvilken dybde det bæredygtige jordlag befinder sig.

Vi anbefaler i forbindelse med stabilisering med Uretek GeoPlus^®, at boreprøver viser vandindhold/vand-spejl, pH-værdi, typer af jordlag og dybde for bæredygtigt lag. I visse tilfælde anbefaler vi endvidere at få målt surhedsgraden i jorden (PH-værdi) – dette er nemlig en fordel i de tilfælde, hvor vi anbefaler stabilisering via stålpæle fra ScrewFast Skruepæle^®.

5. Hvad er et bæredygtigt jordlag?
En jordbundsanalyse viser bl.a. hvor langt nede i undergrunden det bæredygtige jordlag befinder sig. Et bæredygtigt jordlag er et lag i jorden, der har en tilstrækkelig fasthed/hårdhed til at bære en given vægt (det vil sige, at jordlaget ikke giver efter/komprimerer sig under bygningens vægt). Som følge heraf kan der være tale om, at et jordlag er bæredygtigt i forhold til et parcelhus, men ikke-bæredygtigt i forhold til en skyskraber. Bæredygtige jordlag består som regel af moræneaflejringer af ler eller af sand.

6. Hvorfor er viden om bæredygtigt jordlag en fordel?
For at skabe den fornødne stabilitet under en bygning er det nødvendigt at tage afsæt på jordlag, der ikke komprimerer sig. Disse jordlag kaldes bæredygtige, og de kan bestå af f.eks. moræneaflejringer eller af sand – en geoteknisk boreprøve viser netop, i hvilken dybde det bæredygtige jordlag befinder sig. Når vi ved hvor bæredygtigt lag befinder sig, ved vi også, hvor langt ned vi skal injicere vores materiale for at stabilisere den pågældende bygning. Eller sagt med andre ord, hvor langt ned vi skal injicere vores materiale for at danne en stabil, bæredygtig bro/forbindelse mellem bæredygtigt jordlag og bygning.

Hvis IKKE en bygning på den ene eller anden måde er funderet på bæredygtigt jordlag, kan der opstå sætningsskader. En sætningsskade kan opstå som følge af, at jordlaget under den givne bygning komprimerer sig – dvs. at de synker lidt sammen. Dette kan ske, hvis nogle af jordlagene består af organisk, porøst og/eller luftholdigt materiale med små hulrum – eksempler herpå kan være jordlag af tørvedynd, muld eller af gytje. Sætningsskader kan dog også have andre årsager til. Se andre årsager til sætningsskader her.

7. Hvor ofte skal man foretage jordbundsanalyser?
Undergrunden er sammensat af mange forskellige lag, der er blevet aflejret gennem klodens livstid, og det bæredygtige lag er skabt engang i istiden af ismassernes vægt. Naturlige forandringer af jordbundsforhold foregår langsomt, og derfor stemmer en borerapport overens med faktiske jordforhold i mange år.