Skruefundament – beregnet og monteret af specialister
Et professionelt udført skruefundament bruges ved fundering af større konstruktioner som helårsboliger, sommerhuse, tilbygninger og modulbyggeri – og når du vælger et skruefundament fra Uretek, er du sikret exceptionelt høj bæreevne. Vi bruger kun ScrewFast® skruepæle (kendetegnet ved de særlige helixplader), som specialdesignes til dit projekt.
Pælene konstrueres ud fra viden om jordbundsforholdene og lasten, som skruefundamentet skal bære. Det sikrer dig imod sætningsskader selv ved meget bløde jordbundsforhold, da vi kan fundere i dybder helt op til 20-30 meter. De øverste meter af pælene galvaniseres for at modvirke nedbrydning, hvilket sikrer meget lang levetid.
Når vi installerer skruepælene kræver det minimal opgravning. Det betyder, at du kan holde tidsforbrug og omkostninger nede i forhold til genopfyldning og reetablering. I modsætning til beton er der heller ikke behov for tørretid, før selve byggeriet kan opstartes, da et skruefundament giver øjeblikkelig bæreevne.

Du kan opnå en CO2-besparelse på op til 75 % sammenlignet med traditionel fundering, og pælene er tilmed genbrugelige, da de nemt kan skrues op igen og anvendes uden videre forarbejdning. Derfor er skruepæle også velegnede til midlertidige konstruktioner.
Skruefundament uden vibrationer og støjgener
Ved at fundere med skruepæle opstår der ikke potentielt skadelige vibrationer eller støjgener, som kan være tilfældet med rammede pæle. Det gør vores skruefundamenter velegnede til fundering i tæt bebyggelse, da du ikke risikerer problematiske følgevirkninger på nabobygninger og omgivende miljø. De kan monteres næsten overalt – også dér, hvor naturen kræver særligt skånsom tilgang, eller hvor terrænet gør arbejdet udfordrende. Det kan være i skov- og moseområder, på stejle skrænter eller ved stranden, hvor man ønsker en stabil løsning, der ikke belaster omgivelserne unødigt.
ScrewFast® kan både anvendes til pilotering af helt nye fundamenter og efterfundering af sætningsramte bygninger – selv ved trange pladsforhold. Når vi piloterer eksisterende bygninger, installerer vi skruepælene i jorden langs bygningens fundament og fastgør toppen af hver pæl til fundamentet ved hjælp af specialkonsoller.
Vælg det rette skruefundament
Hos Uretek gør vi os umage med at designe en løsning, der passer præcis til dit projekt. Ingen ønsker ubehagelige overraskelser i forbindelse med et byggeprojekt, og derfor er vi meget grundige i vores analysearbejde. På den måde er du sikker på at få et skruefundament, der bliver, hvor det skal – uden undtagelser. En vigtig del af analysearbejdet er jordbundsundersøgelser, som sikrer indsigt i jordens bæreevne, sammensætning og eventuelle udfordringer, der kan påvirke fundamentets stabilitet.
Som Danmarks mest erfarne leverandør af skruefundamenter hjælper vi dig med at fundere korrekt, selv ved meget udfordrende jordbundsforhold, så du undgår fremtidige skader på konstruktionen. Vi baserer vores løsninger på konkrete data og detaljerede beregninger – og tilbyder altid fuld dokumentation for det udførte arbejde.
Hvad er prisen på et skruefundament?
Prisen for et skruefundament afhænger af opgavens karakter. Vi kan udarbejde et tilbud til dig på baggrund af data fra en jordbundsundersøgelse og den beregnede last. Hvis du ønsker et overslag, er det muligt at estimere en pris pr. meter fundament, der skal etableres.
Vi installerer skruepæle til private boliger såvel som større industrielle projekter, og prisen er særligt afhængig af, hvor dybt pælene skal ned for at nå bæredygtigt lag. Du er altid velkommen til at række ud til vores konsulenter for en uforpligtende samtale, hvis du har spørgsmål til skruefundament, pris eller proces.
Vi udfører
Udfyld formularen – eller ring på 70 20 33 01. Vi er landsdækkende.
Læs vores persondatapolitik