Trange forhold for fundering af overdækning af lukket gård i gammel bydel af Aarhus
Rådgiver: | Wolters Consulting ApS |
Hovedentreprenør: | Kaj Ove Madsen A/S |
Geotekniker: | DMR Geoteknik A/S & Franck Geoteknik AS |
Entrepriseform: | Underentreprise |
Antal pæle: | 16 stk. ScrewFast Skruepæle® til 11 meter |
Efter aftale med Moesgård museum kunne Bygherren udføre fundringsarbejdet, ved at anvende ScrewFast Skruepæle®, uden en forudgående arkæologisk undersøgelse. Valget af ScrewFast Skruepæle® sparede bygherren for omkostninger og ventetid på undersøgelsen. I et lukket gårdmiljø skulle der laves en overdækning og taglukning på 10 stk. stålsøjler. Udfordringerne var at komme ind i baggården med maskiner – men da installeringen af ScrewFast Skrupæle® kan foregå med relativt små maskiner, var det muligt at komme igennem den trange portåbning. Idet pælene kunne samles af 2 meter stykker, var det muligt at installere de 11 meter lange pæle trods de trange arbejdsvilkår.
Ved at anvende ScrewFast Skruepæle® undgik bygherre ligeledes at skulle bortgrave og bortkøre store mængder jord og opfyld.
Skruepælene blev iskruet med indbygget gevindtop, således at den overliggende stålkonstruktion kunne boltes til pælene umiddelbart efter installationen.
Efter vores arbejde har Aarhus Kommune præmieret bygningen idet projektet har bevaret og udviklet byens arkitektoniske kvaliteter gennem modernisering. Læs mere om præmieringen HER.