Kennet ville bygge til, men højt grundvand skabte problemer – skruepæle blev redningen
| Bygherre: | Privat |
| Entrepriseform: | Fagentreprise |
| Hovedentreprenør: | Korsholm Byg A/S |
| Metode: | 9 stk. ScrewFast® skruepæle à 9 meter |
| Udførsel: | 1 arbejdsdag |
Da Kennet Guldager fra Odense begyndte at planlægge en tilbygning til sit parcelhus, kom funderingen hurtigt i fokus. Det eksisterende hus viste sig at være funderet hele fem meter ned i jorden – og det gav udfordringer, som han ikke var forberedt på i første omgang.
“Det var mureren, der opdagede, at huset var meget dybt funderet. Det viste sig, at det var støbt i beton i fem meters dybde, og det måtte der jo være en årsag til,” fortæller Kennet Guldager.
Højt grundvand og tæt bebyggelse begrænsede mulighederne
Kennet bestilte på egen hånd en geoteknisk undersøgelse til syv meters dybde, som viste at tilbygningen krævede specialfundering pga. gammel mosebund på grunden. På den baggrund tog han fat i en række virksomheder for at indhente tilbud på funderingen.
En af virksomhederne var Uretek, hvor Kennet var i dialog med forskellige specialister over en længere periode. Det resulterede i, at Uretek anbefalede endnu en jordbundsundersøgelse til 10 meters dybde.
Kennet fulgte anbefalingen, og den nye geotekniske rapport viste, at fundering med borede betonpæle var udelukket pga. høj grundvandsstand. Samtidig var han ikke interesseret i at fundere med rammede pæle på grund af risikoen for følgeskader på hans egen og naboernes ejendomme:
“Vi ville helst undgå alt det bøvl med forsikring og høring, som pæleramning kræver,” fortæller Kennet. Han besluttede derfor, at han ville opføre den nye tilbygning på skruefundament, og gik i gang med at undersøge markedet.
”Jeg var i kontakt med flere leverandører, men dialogen var klart bedst med Uretek,” fortæller han.
Beregning og installering af tilbygningens skruefundament
Uretek brugte jordbundsanalysen til at beregne udformningen og antallet af skruepæle, der skulle monteres, og det resulterede i et detaljeret tilbud, som Kennet kunne træffe en beslutning ud fra.
“Det blev lidt dyrere end først antaget, men jeg synes, at det er pengene værd, at få det gjort ordentligt,” fortæller han.
Ureteks montører installerede skruepælene på en arbejdsdag og herefter kunne totalentreprenøren gå i gang med konstruktionen af selve tilbygningen på skruefundamentet. I dag kan Kennet læne sig tilbage og nyde de ekstra 35 kvadratmeter bolig. Når han ser tilbage, er han glad for, at han valgte ScrewFast® skruepæle til fundering af sin tilbygning.
“Det var den helt rigtige måde at løse problemet på. Hvis man skal bygge til, hvor der er høj grundvandsstand, vil jeg klart anbefale Uretek,” afslutter han.

