Skævt hus spolerede Carstens byggedrøm – så ringede han til Uretek

Bygherre:Privat
Geoteknisk firma:GeoSyd
Entrepriseform:Fagentreprise
Metode:Uretek Geoplus® og Screwfast Skruepæle® med specialkonsoller
Stabiliserede meter:39,5 meter

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Carsten Hansen købte en smukt beliggende grund med egen sø i naturskønne Ebeltoft. Hans plan var at opføre et helt nyt sommerhus på grunden, og da han tog hul på projektet, rådførte han sig først med byggefirmaet:

”Inden byggeriet begyndte, bedyrede håndværksmesteren mig, at jeg ikke behøvede en boreprøve, da han ville lave en flydesokkel,” siger Carsten Hansen.

Men den plan holdt ikke. Det skulle nemlig vise sig, at funderingen var helt utilstrækkelig med de jordbundsforhold, der var på grunden.

Stod pludselig med skævt hus

Straks efter opførelsen, kunne Carsten Hansen konstatere, at noget var helt galt med huset. Da han selv kiggede nærmere på sagen, gjorde han en foruroligende opdagelse:

”Efter jeg havde fået bygget mit træråhus, opdagede jeg, at huset var sunket 12 centimeter i den ene side. Da håndværksmesteren ikke kunne gøre noget ved skaden, kontaktede jeg Uretek telefonisk.”

Ved henvendelsen fandt Ureteks projektleder frem til, at huset formentlig var opført på gammel mose- eller engjord, hvilket kunne være årsagen til, at Carsten Hansen nu stod med et skævt hus. Projektlederen talte de forskellige scenarier og løsningsmuligheder igennem med ham i telefonen.

”I løbet af samtalen, fik jeg en god og grundig orientering om et eventuelt sagsforløb, og efter jeg havde fået en del oplysende materiale, takkede jeg ja til forløbet,” fortæller Carsten Hansen.


Blød jordbund var årsag til sunket hus

Ureteks projektleder igangsatte en jordbundsundersøgelse og geoteknisk analyse af forholdene på grunden. Undersøgelserne bekræftede mistanken, da størstedelen af jordlagene bestod af tørv og gytje – et meget uforudsigeligt underlag, som kræver særlig fundering, hvis man vil undgå sætningsskader.

På grund af det svage randfundament, måtte Uretek tage særlige midler i brug for at efterfundere huset. I stedet for at hæve den del af huset, som var sunket, besluttede projektlederen at sænke den anden halvdel af huset.

Efterfunderingen omfattede i alt 39,5 meter fundament med brug af 16 ScrewFast Skruepæle® ned til 8 meter under terræn. Der blev i alt gjort brug af 112 meter pæl og 16 specialkonsoller til at stabilisere fundamentet.

Selve sænkningen involverede udsugning af jordbundsmateriale med hjælp fra FKSSlamson. Hulrummet blev efterfølgende opfyldt med Uretek GeoPlus, som samtidig forbedrede isoleringen af bygningen.

Resultatet af manøvren var et vandret hus, som nu ikke længere er i fare for at synke – og en husejer, som nu endelig kan glæde sig over drømmehuset i de smukke omgivelser.

”Huset har stået rigtigt godt og stabilt siden. Jeg er Uretek meget taknemmelig for den professionalisme og service, jeg har fået, og kan kun kraftigt anbefale firmaet til andre,” afslutter Carsten Hansen.

Problemer med synkende fundament? Læs mere om vores metoder til efterfundering af hus

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen – eller ring på 70 20 33 01. Vi er landsdækkende.
Læs vores persondatapolitik

Har du spørgsmål

Sektion