Rensningsanlæg, 5863 Ferritslev
På rensningsanlægget var der opstået revner i nogle skrå betonplader, der dannede siderne på en af rensningsanlæggets spildevandstanke. En udgravning viste, at revnerne var opstået, som følge af at der var kommet hulrum under betonpladerne – pladerne sank derfor nedad, hvilket medførte revnerne. For at undgå yderligere sætningsrevner blev vi kontaktet, og vi stabiliserede med vores materiale, Uretek GeoPlus®, ca. 48 m2 via injiceringer ned langs de skrå betonplader. Rensningsanlægget kørte som normalt, mens vi stabiliserede den store spildevandstank.