Genbrugsstation ved Fuglebakken Station, Frederiksberg

Bygherre:Frederiksberg og Københavns Kommuner
Rådgiver:Cowi A/S, Lyngby
Hovedentreprenør:Hoffmann A/S, Glostrup
Entrepriseform:Underentreprise
Antal pæle:72 stk. a 7,0 meter

I forbindelse med anlægning af ny genbrugsstation ved Fuglebakken Station var der behov for at etablere aflastningsplade over en rørlagt å, der løber i kanten af området og delvist langs banelegemet. Den rørlagte å afvander søerne i København, og der må derfor ikke ske skade på røret.

Rådgiver på projektet var nødt til at finde en bedre løsning end ramning af pæle, da ca. halvdelen af pælene skulle stå for foden af baneskråningen, og ramning, gravning o.l. ville medføre risiko for sammenskred i baneskråningen med alvorlige konsekvenser til følge. Cowi A/S valgte og foreskrev derfor skruepæle til opgaven.

Uretek har etableret 72 stk. ScrewFast Skruepæle® med en gennemsnits længde på 7,0 meter og en bæreevne på 25 tons pr. pæl. Pælene bærer fundamentsbjælker og betonplade. Betonpladen fungerer både som aflastningsplade for den rørlagte å og som underlag til rullekomprimatorer, containere m.m.

I forbindelse med projektet er der udført to bæreevnetest på pælene, som har eftervist, at hver enkelt pæl bærer 25 tons plus en sikkerhedsfaktor på 1,625 i henhold til EC7 og de nationale annekser.

Læs mere om, hvordan vi hos Uretek kan hjælpe med opbygning af fundament her.

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen – eller ring på 70 20 33 01. Vi er landsdækkende.
Læs vores persondatapolitik

Har du spørgsmål

Sektion