Daginstitutionen Under Egen udvides med CO2-besparende fundering
| Bygherre: | Kolding Kommune |
| Totalentreprenør: | Jørgen Lund Frederiksen A/S |
| Rådgivende ingeniør: | Vita Ingeniørerne A/S |
| Geotekniker: | DMR A/S |
| Konstruktionsklasse: | KK2 |
| Metode: | 105 stk. skruepæle à 6-7 meter |
Da daginstitutionen ”Under Egen” i Kolding skulle lægges sammen med en anden lokal daginstitution, krævede det en stor tilbygning. Med projektnavnet ”Ny daginstitution Marcus Allé” var formålet at etablere rammerne til en integreret institution til omkring 48 vuggestuebørn og 132 børnehavebørn.
Totalentreprenør Jørgen Lund Frederiksen A/S blev valgt som hovedansvarlig for KK2-byggeriet, som Kolding Kommune ønskede opført med et lavt CO2-aftryk. På den baggrund blev byggeriet opført som kassettebyggeri. Til fundering faldt valget på Uretek Engineering og ScrewFast® skruepæle.
Tømrermester og projektansvarlig fra Jørgen Lund Frederiksen A/S, Stig Olsen, uddyber: ”På grund af de stramme krav til LCA-beregningerne, ville vi gerne undgå betonfundering. Skruepæle var oplagt i forhold til en CO2-besparelse, så jeg tog fat i Uretek Engineering. Dem kendte vi fra et tidligere samarbejde – og det var en succes, som jeg synes var værd at gentage.”
Også anden gang viste samarbejdet sig at blive en positiv oplevelse. Både når alt gik glat – og på samme måde, når der opstod udfordringer.
”Den tætte dialog og relation til projektlederen er helt afgørende. Vi fandt nogle gode løsninger sammen med ingeniørerne, og det var et rigtig fint forløb. De problemer, der meldte sig, synes jeg også, vi fik løst på en konstruktiv måde,” fortæller Stig Olsen.
Hurtig og præcis fundering med minimale gener
Daginstitutionens tilbygning skulle opføres på et område, hvor der fandtes eksisterende spildevandsledninger i jorden. Med ScrewFast® skruepæle var det muligt at udføre funderingen præcist og vibrationsfrit uden at beskadige kloaksystemet.
Arbejdet foregik på et afspærret areal ved den eksisterende institution, og under udførelsen kunne børn og personale fortsætte deres aktiviteter som normalt uden generende støj fra byggepladsen, da pælene skrues i jorden.
Fordelene ved ScrewFast® skruepæle er svære at overse, og Stig Olsen ville da heller ikke tøve med en anbefaling til andre i branchen: ”Det går forholdsvis hurtigt med at installere skruepælene, og hvis man står i en situation, hvor man skal fundere i dybden, vil jeg til hver en tid anbefale, at man kontakter Uretek Engineering,” afslutter han.
Totalt stod Uretek Engineering for levering og montering af 105 stk. specialdesignede ScrewFast® skruepæle svarende til i alt 702 pælemeter. Funderingen blev udført på 12 arbejdsdage inklusive test af de installerede pæle.
Fakta:
Fundering af tilbygningen krævede optagelse af lodrette laster på 140 KN pr. pæl.
Opgaven krævede derudover 10 stk. skråpæle til optagelse af vandrette laster, beregnet til i alt 150 KN på tværs af bygningen og i alt 70 KN på langs.
Overvejer du også skruefundament? Kontakt os for en uforpligtende samtale

