Dårligt håndværk fik gulv til at synke: Sådan fik Leo det tilbage på plads
Bygherre: | Privat |
Stabiliseret: | 12 m2 gulv |
Stabiliseringsdybde: | 0,8 m under terrændæk |
Entrepriseform: | Fagentreprise |
Da Leo for mange år siden skulle restaurere stuehuset på sin gård, besluttede han sig for at nedlægge sin kælder. Hvert forår stod der vand i kælderen, og nu skulle det altså være slut. Han fik håndværkere til at fylde kælderen op – men desværre var det bare starten på flere problemer.
“For snart 15 år siden begyndte jeg at mistænke, at de ikke havde gjort arbejdet ordentligt. Gulvet begyndte at synke rundt om skorstenen. Det samme med flisegulvet i badeværelset og trægulvet opgangen og værelserne. Det hele gyngede simpelthen,” fortæller Leo.
Ikke gør det selv-arbejde
Det var tydeligt for Leo, at problemerne ikke forsvandt af sig selv. Og selvom han synes, at hænderne er godt skruet på, indså han, at der ikke var tale om gør det selv-arbejde:
“Jeg kunne godt se, hvor omfattende, det ville blive. Det ville være tæt på umuligt at reparere det selv, især når man har et arbejde, der skal passes. Jeg havde jo tænkt på Uretek mange gange, så jeg ringede til dem, for at høre, hvad de kunne gøre,” fortsætter han.
Leo rakte ud til Uretek, og de fik en god snak om mulighederne. Kort efter rykkede Ureteks konsulent ud for at undersøge skaden og sikre en permanent løsning på problemet. Til at starte med tænkte Leo, at prisen var lidt pebret:
“Det er jo ikke helt billigt, når de først skal ud at vurdere skaden og lave deres undersøgelser. Men alternativet var jo værre. Da Uretek tog over, skulle jeg egentlig bare læne mig tilbage. Jeg skulle hverken rydde det ene eller det andet ud,” fortæller Leo.
Selvom gulvet skulle løftes mange centimeter, var det ikke noget, der gjorde Leo bekymret:
“Jeg havde ingen bekymringer undervejs. De gutter, der var her, snakkede godt med mig om processen, og jeg tænkte bare, at det bliver rart, når det er gjort.
Stabilisering på én arbejdsdag
Ureteks montører stabiliserede og løftede gulvet med Uretek-metoden, hvor et ekspanderende materiale injiceres med tynde rør gennem gulvet. Selve reparationen tog en enkelt arbejdsdag. De 2-3 cm luft, der før adskilte fodlisten fra gulvbrædderne, var nu væk – og Leo blev bekræftet i, at han traf den rigtige beslutning.
“Jeg havde ikke lyst til, at der skulle komme en entreprenør og splitte det hele ad. Der kan jo gå måneder med den slags. Nu er det fixet, også kan jeg selv finpudse dér, hvor der skal tilpasses, fordi gulvet er kommet tilbage på plads”, siger Leo.
“Nu går jeg på et gulv, der ikke gynger og jeg har en dør, der kan lukke, så det er jo dejligt,” afslutter han.
Læs mere om opretning af gulv >>