Byggeskadeforsikring – Hvornår?
07-05-2025
Ved nybyggeri er det vigtigt at huske byggeskadeforsikringen, inden der tages hul på arbejdet på byggegrunden. Der er dog undtagelser.
Ifølge dansk byggelovgivning er byggeskadeforsikring lovpligtig, hvis du får opført ny helårsbeboelse og visse større ombygninger igennem et professionelt byggefirma. Helt konkret er byggeskadeforsikring lovpligtig, når:
- Der opføres ny helårsbeboelse (parcelhus, rækkehus, dobbelthus mv.)
- Byggeriet udføres af en erhvervsdrivende (fx en totalentreprenør)
- En erhvervsdrivende fungerer som bygherre og sælger huset videre (fx typehusfirmaer)

Hvis du derimod selv står for at bygge dit eget hus, dvs. ikke som erhvervsdrivende, har du ikke pligt til at tegne en byggeskadeforsikring.
Byggeskadeforsikringen skal tegnes inden byggearbejdet påbegyndes fysisk på grunden, fx fundering. Forsikringen skal være godkendt og dokumenteret over for kommunen som del af byggesagsbehandlingen. Det er den professionelle partner, der står for opførelsen af huset, som skal sørge for at tegne og betale forsikringen.
Dækker byggeskadeforsikring ved fundering med skruepæle?
Ikke alle former for skruefundamenter kan dækkes med en byggeskadeforsikring, og derfor er det en god ide at spørge ind til det, hvis du har en specifik leverandør i tankerne. Der findes mange forskellige typer af skruepæle på markedet, og der er stor variation hvad angår bæreevne, holdbarhed og dokumentationsniveau.
Fundamentet er en skjult konstruktion, og eventuelle fejl kan udvikle sig langsomt og have alvorlige konsekvenser for hele bygningens sikkerhed og levetid. Her giver byggeskadeforsikringen en vis sikkerhed, hvis der inden for de første 10 år opstår alvorlige skader som følge af mangler ved funderingen, der var til stede ved opførelsen.
For at opnå dækning skal arbejdet med skruepæle være en integreret del af byggeriets hovedprojekt og følge dokumenterede standarder. Hos Uretek anvender vi ScrewFast® skruepæle, som:
- Specialdesignes til last og jordbundsforhold ud fra geostatiske beregninger
- Installeres af specialiserede teknikere
- Dokumenteres iht. gældende europæiske standarder
Uretek udarbejder den nødvendige dokumentation og tekniske redegørelser, som kræves af bygherre, kommune og forsikringsselskab. Vi samarbejder direkte med entreprenør og/eller typehusfirma, så du kan føle dig tryg i hele processen. Byggeskadesforsikring ved fundering med ScrewFast® skruepæle tegnes via First Forsikring.
Kan man bygge på skruepæle uden byggeskadeforsikring?
Byggeskadeforsikring er kun lovpligtig ved opførelse af helårsbeboelse til privat brug. Derfor kan du sagtens få installeret et skruefundament uden byggeskadeforsikring, hvis det drejer sig om:
- Sommerhuse / fritidshuse
- Erhvervsbyggeri (lager, kontor, landbrug mv.)
- Garager, carporte, udhuse og lignende sekundære bygninger
- Tilbygninger eller ombygninger, medmindre de er så omfattende, at de reelt sidestilles med nybyggeri
Du er altid velkommen til at række ud til vores konsulenter for en uforpligtende samtale, hvis du har spørgsmål til skruefundament og byggeskadeforsikring.

