Uretek funderer 2000 m² iværksætterhus med borede pæle
Hovedentreprenør: | Jørgen Lund Frederiksen A/S |
Arkitekt: | KCR Arkitekter |
Metode: | 69 borede betonpæle |
Da Uretek satte fundamentet til trekantsområdets kommende iværksætterhus “The Platform” i Middelfart, tog Ureteks adm. direktør Lars Erik Nielsen en tur ud i vintervejret for at vise fremgangsmåden med borede pæle, der kommer til at bære de 2000 kvadratmeter etagebyggeri i to plan.
Hovedentreprenør Jørgen Lund Frederiksen A/S står i spidsen for projektet, der bl.a. kommer til at huse 60 iværksættere, Middelfart Erhvervscenter, VisitMiddelfart og Brobygning Middelfart.