
Undersøgelse og reparation af sætningsskader
Når der opstår tegn på sætningsskader, bør årsagen altid afklares så tidligt som muligt. En grundig skadesundersøgelse er med til at forhindre fejldiagnosticering, overfladiske reparationsforsøg og uforudsete omkostninger senere i forløbet.
Teknisk undersøgelse og dokumentation
- Undersøgelse af skaden inkl. nivellering og fotoregistrering
- Du får skadesrapport inkl. anbefalet geoteknisk opfølgning
- Ved din accept tilkøbes jordbundsundersøgelse
Uvildig undersøgelse af jordbund
- Geoteknisk firma indsamler jordbundsprøver
- Prøverne analyseres på laboratorie
- Du modtager geoteknisk rapport
Tilbud og aftale om stabilisering
- Stabiliseringsmetode vælges og beregnes
- Du modtager tilbud på udførelse
- Ved din accept aftales dato for stabilisering

Hvad indebærer skadesundersøgelsen?
Vi gennemgår først byggehistorikken og geologiske kortdata for opmærksomhedspunkter som gamle vådområder, moser og lignende. Herefter besigtiger vi bygningen, hvor vi registrerer skader med foto, udfører præcisionsnivellement og vurderer konstruktionens tilstand. Alt dokumenteres i en skadesrapport, hvor vi også inkluderer anbefalinger til geoteknisk opfølgning.
Efter nærmere aftale vil næste skridt være en jordbundsundersøgelse, som udføres af en uafhængig geoteknisk samarbejdspartner. Jordbundsforholdene kortlægges og dokumenteres i en geoteknisk rapport, som er grundlaget for valg af stabiliseringsmetode.
Med både skadesrapporten og den geotekniske rapport i hånden, kan vi anbefale den mest velegnede fremgangsmåde og beregne tilbud på varig stabilisering. Vi garanterer på den måde et veldokumenteret beslutningsgrundlag for den videre projektering.
Sådan har vi hjulpet andre kunder...

Sætningsskader truede patriciervillaens værdi, men Rune fandt løsningen
I en lille by på Vestfyn bor Rune Moesgaard og hans familie i en charmerende patriciervilla fra 1914. Huset har været deres hjem i over et årti og er løbende blevet smårenoveret. Med mellemrum har familien bl.a. fået en murer til at lappe tilsyneladende kosmetiske revner i husmuren.
“Vi vidste godt, at der tidligere havde været nogle sætningsskader, og tænkte, at huset havde sat sig som det skulle,” forklarer Rune.
Familien begyndte dog efterhånden at opleve fugtproblemer og planlagde derfor endnu en facaderenovering. Men det viste sig, at det var noget andet, der skulle til.
“Da vi fik vores lokale murer ud, rådede han os til ikke at lappe yderligere på huset. Det kunne hurtigt koste mellem 50.000 og 100.000 kroner, og hvis huset satte sig yderligere, kunne det være spildt arbejde. Han vurderede umiddelbart, at der var tale om aktive sætningsskader,” fortæller Rune.
Beskeden satte tankerne i gang hos Rune. Han var nervøs for, om huset kunne blive værdiløst – og det gik ud over nattesøvnen.
En grundig beslutningsproces
Mureren gjorde Rune opmærksom på, at der fandtes en virksomhed ganske tæt på, som netop specialiserede i sætningsskader og stabilisering af sætningsramte bygninger. Virksomheden var Uretek, og Rune tog kontakt. Samtidig begyndte han at undersøge markedet.
“Jeg fik et tilbud fra Uretek og drøftede det med en bekendt, som er ingeniør og ved meget om byggeri og fundering. For jeg ville ikke bare tage den første og bedste,” fortæller Rune.
“Jeg fik faktisk også et andet tilbud, der kun kostede det halve af Ureteks løsning. Men både jeg og de folk, jeg rådførte mig med, var mest trygge ved Uretek. Jeg synes, at de var meget grundige og troværdige i deres kommunikation.”
Runes mavefornemmelse blev bestyrket af en kollega, som havde god erfaring med Uretek. Men Rune ville være helt sikker i sin sag og kontaktede derfor et ingeniørrådgivningsfirma, som gennemgik indholdet i aftalen. Den uvildige ingeniørs vurdering blev tungen på vægtskålen.
“Så snart finansieringen var på plads, accepterede vi Ureteks tilbud. Det var forholdsvis mange penge – lidt som at grave en mindre bil ned i haven. Men jeg har ikke fortrudt det et sekund,” fastslår Rune.
Skånsom tilgang og god dialog
For Rune har den gode dialog med Uretek været en vigtig del af forløbet. Både før og under udførelsen var han nysgerrig omkring de forskellige sammenhænge og spurgte ind til store og små detaljer – uden på forhånd at vide, hvordan det blev modtaget.
“Jeg er sådan én, der stiller mange spørgsmål og gerne vil forstå processen, og det lod jeg dem vide. Her mødte projektlederen fra Uretek mig virkelig godt og gav mig de svar, jeg søgte. Det skabte stor tryghed for mig,” siger han.
Under selve stabiliseringen, der blev udført med ScrewFast Skruepæle, valgte Rune at arbejde hjemmefra for at kunne være til rådighed, hvis det blev nødvendigt. Her fik han lejlighed til at tale med Ureteks montører:
“Montørerne var meget venlige og flinke til at fortælle, hvad der foregik. Det var rart, at det var nogle mennesker, som vidste, hvad de lavede, og som var nemme at tale med,” siger Rune.
Opgaven omfattede stabilisering af fundamentet på de områder, hvor der ikke var kælder, og Rune forventede, at arbejdet med de store skruepæle ville medføre en del skader på plænen og havens bede.
“Da montørerne ankom, valgte de at hejse maskinen ind og lægge køreplader på græsset – så selvom vi måtte rydde enkelte bede, var det slet ikke så voldsomt som frygtet,” fortæller han.
Tøver ikke med anbefaling
Efter arbejdet var udført, følte familien stor lettelse – og udgifterne til arbejdet betragter de som en klog investering.
“Det var jo ikke billigt, men vi er sikre på, at vi nok skal få pengene igen, når vi en dag skal sælge huset. Det havde været langt dyrere, hvis vi ikke havde grebet ind og huset havde mistet sin værdi,” siger Rune.
Familien har valgt at vente med enkelte kosmetiske forbedringer. Det vigtigste for dem har været at få årsagen til sætningsskaderne ud af verden. Det betyder, at Rune ikke længere er bekymret for fremtidige skader. Og med den erfaring, han har gjort sig, ville han ikke tøve med at anbefale Uretek til andre boligejere, der har problemer med sætningsskader.
“Stressfaktoren blev helt elimineret, og vi fik ro på. Så hvis andre skulle stå i en lignende situation, vil jeg til enhver tid anbefale Uretek. De fik stoppet årsagen til revnerne i stedet for bare at lappe. Det kan faktisk lade sig gøre at løse problemet helt,” afslutter Rune.
Har du overvejet nyt fundament under gammelt hus? Bliv klogere på efterfundering >>

Topsoe fik stabilt gulv i kantine og laboratorier
Siden 1940 har den internationale ingeniør- og teknologivirksomhed Topsoe udviklet processer inden for heterogen katalyse og anlægsprojektering. I Danmark beskæftiger Topsoe ca. 2000 medarbejdere, og i Kgs. Lyngby ligger hovedsædet, som bl.a. rummer adskillige laboratorier, der danner rammen om virksomhedens forskningsarbejde.

Kim Boding Johannsen, Topsoe
af bygningerne havde sat sig flere steder. Projektleder Kim Boding Johannsen kontaktede COWI for en undersøgelse af problemet, og de foretog 130 boringer i de ramte områder.
Fri for forstyrrelser i driften
Resultaterne viste, at der var mellem 2 og 30 cm luft under gulvene på grund af en tidligere kælder, der var blevet fyldt op og støbt med et nyt gulv omkring 60 år tidligere. Opfyldningen var ikke tilstrækkeligt komprimeret og forårsagede nu sætningsskader i bygningens gulv. Projektleder Kim Boding Johannsen fra Topsoe udtaler:
“Vi stod over for udfordringer med gulve, der satte sig i både vores kantine og laboratorier, og det var afgørende at finde en skånsom løsning, der ikke forstyrrede forskernes daglige arbejde, som kræver ro og præcision.”
Det sætningsramte område omfattede en kantine på 400 m² og laboratorier på 340 m². COWI etablerede kontakten til Uretek, som blev valgt til at udføre opgaven med stabilisering i en dybde ned til 1,9 meter på de i alt 740 m². Den valgte løsning var injicering af det ekspanderende materiale, Uretek GeoPlus®, som udfylder hulrummene og sikrer hurtig og permanent stabilisering af betongulvet.
Forud for aftalen havde Topsoes repræsentanter mange gode og kritiske spørgsmål til metoden, som de ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med:
“Uretek fremviste grundig dokumentation for deres metode, så efter nærmere dialog, havde vi ingen bekymringer omkring udførelsen. COWI undersøgte også afgasningen fra Ureteks GeoPlus® og konkluderede, at den var minimal og helt ufarlig,” beretter Kim Boding Johannsen.
Sparede tid og CO2
I kantinen blev de 400 m² gulv stabiliseret på tre dage, og i laboratorierne tog det omkring 12 dage, hvor Uretek arbejdede mellem laboratorieudstyret. Herefter kunne Kim Boding Johannsen trygt lade medarbejderne benytte bygningen uden risiko for gulvbrud.
“Uretek kunne udføre stabiliseringen uden at vi skulle flytte igangværende forsøg og inventar ud af laboratorier og kantiner. Det har sparet os rigtig meget tid og bøvl,” forklarer Kim Boding Johannsen.
Under udførelsen skulle de ansatte kun kortvarigt forlade deres arbejdssted, da Uretek GeoPlus® hærder øjeblikkeligt, og da der ikke skulle etableres et nyt gulv. Og det er med til at lette klimaaftrykket.
“Hos Topsoe arbejder vi for at begrænse klimabelastningen i alle led af forretningen, og med Ureteks metode kunne vi undgå den større udledning af CO2, som ellers ville være kommet ved opbrydning og genetablering af gulvet,” afslutter Kim Boding Johannsen.
Vil du vide mere om metoden? Alt om reparation af betongulve >>
Læs også artiklen om Bryggeriet Vestfyen: Fik stabilt lagergulv med Uretek GeoPlus >>

Skævt hus spolerede Carstens byggedrøm – så ringede han til Uretek
Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Carsten Hansen købte en smukt beliggende grund med egen sø i naturskønne Ebeltoft. Hans plan var at opføre et helt nyt sommerhus på grunden, og da han tog hul på projektet, rådførte han sig først med byggefirmaet:
”Inden byggeriet begyndte, bedyrede håndværksmesteren mig, at jeg ikke behøvede en boreprøve, da han ville lave en flydesokkel,” siger Carsten Hansen.
Men den plan holdt ikke. Det skulle nemlig vise sig, at funderingen var helt utilstrækkelig med de jordbundsforhold, der var på grunden.
Stod pludselig med skævt hus
Straks efter opførelsen, kunne Carsten Hansen konstatere, at noget var helt galt med huset. Da han selv kiggede nærmere på sagen, gjorde han en foruroligende opdagelse:
”Efter jeg havde fået bygget mit træråhus, opdagede jeg, at huset var sunket 12 centimeter i den ene side. Da håndværksmesteren ikke kunne gøre noget ved skaden, kontaktede jeg Uretek telefonisk.”
Ved henvendelsen fandt Ureteks projektleder frem til, at huset formentlig var opført på gammel mose- eller engjord, hvilket kunne være årsagen til, at Carsten Hansen nu stod med et skævt hus. Projektlederen talte de forskellige scenarier og løsningsmuligheder igennem med ham i telefonen.
”I løbet af samtalen, fik jeg en god og grundig orientering om et eventuelt sagsforløb, og efter jeg havde fået en del oplysende materiale, takkede jeg ja til forløbet,” fortæller Carsten Hansen.
Blød jordbund var årsag til sunket hus
Ureteks projektleder igangsatte en jordbundsundersøgelse og geoteknisk analyse af forholdene på grunden. Undersøgelserne bekræftede mistanken, da størstedelen af jordlagene bestod af tørv og gytje – et meget uforudsigeligt underlag, som kræver særlig fundering, hvis man vil undgå sætningsskader.
På grund af det svage randfundament, måtte Uretek tage særlige midler i brug for at efterfundere huset. I stedet for at hæve den del af huset, som var sunket, besluttede projektlederen at sænke den anden halvdel af huset.
Efterfunderingen omfattede i alt 39,5 meter fundament med brug af 16 ScrewFast Skruepæle® ned til 8 meter under terræn. Der blev i alt gjort brug af 112 meter pæl og 16 specialkonsoller til at stabilisere fundamentet.
Selve sænkningen involverede udsugning af jordbundsmateriale med hjælp fra FKSSlamson. Hulrummet blev efterfølgende opfyldt med Uretek GeoPlus, som samtidig forbedrede isoleringen af bygningen.
Resultatet af manøvren var et vandret hus, som nu ikke længere er i fare for at synke – og en husejer, som nu endelig kan glæde sig over drømmehuset i de smukke omgivelser.
”Huset har stået rigtigt godt og stabilt siden. Jeg er Uretek meget taknemmelig for den professionalisme og service, jeg har fået, og kan kun kraftigt anbefale firmaet til andre,” afslutter Carsten Hansen.

Bryggeriet Vestfyen fik stabilt lagergulv med Uretek GeoPlus
Syd for Assens bymidte rejser Bryggeriet Vestfyen sig i terrænet mellem villakvarterer, skov og industriområder. Her har bryggeriet haft til huse siden grundlæggelsen i 1885, og de originale bygninger troner stadig i sin pragt lige dér på bakkeskråningen. Gennem tiden er der føjet flere bygninger til virksomheden, fx den store lagerhal, der blev etableret i 2005.
Efter flere år kunne Jørgen Dissing, Head of Operations hos Bryggeriet Vestfyen, efterhånden konstatere, at gulvets betonplader i den ene lagerhal havde sat sig i et omfang, der krævede mere end en overfladisk reparation. Jørgen Dissing var velvidende om, at den lerholdige jordbund under bryggeriet tidligere havde skabt udfordringer, og mange års konstant trafik med tungt læs i lagerhallen havde sat sine spor.
”Vi havde udbedret med epoxy flere gange, men der var ingen grund til at lappe længere. Det var fundamentet, det handlede om. Jeg havde tidligere hørt om Uretek, så jeg snakkede med vores murer, som også mente, at de havde ekspertisen til at løse opgaven,” siger Jørgen Dissing.
Få gener var en fordel
Det blev besluttet, at lagergulvet skulle stabiliseres med Uretek GeoPlus®, hvor ekspanderende materiale injiceres med tynde rør, der føres gennem huller i gulvet. Metoden er hurtig og skånsom, da den ikke kræver opgravning, hvilket var en fordel for bryggeriet, der ønskede at opretholde driften uden større afbrydelser.
Jørgen Dissing var dog indstillet på, at det kunne blive nødvendigt at tilpasse trafikken i det 84 kvadratmeter store område, hvor stabiliseringen skulle foregå.
”Der var visse driftsforstyrrelser under udførelsen, hvilket var forventeligt. Det hele blev udført på én gang og ikke i etaper, men vi havde heldigvis mulighed for at køre udenom med vores gaffeltrucks. Jeg frygtede lidt, at der ville komme støv- eller lugtgener, men det var der ikke noget af. Kun en smule støj i forbindelse med at hullerne blev boret,” fortæller Jørgen Dissing.
Stor ekspansionskraft
Materialet Uretek GeoPlus®, som både benyttes til at stabilisere terrændæk og fundamenter, har en meget høj bæreevne. Når en gulvkonstruktion stabiliseres nedefra, kan betonpladerne lægge sig anderledes end før på grund af ekspansionskraften. Efter den udførte stabilisering hos Bryggeriet Vestfyen bemærkede Jørgen Dissing da også, at betonpladernes kanter havde hævet sig enkelte steder.
”Så ringede jeg til Ureteks projektleder, som kom og besigtigede det dagen efter. Han tog kontakt til en håndværker, der fik slebet kanten og jævnet overgangene ud. Det tog lidt ekstra tid, men vi er glade for, at vi nu har et stabilt og pålideligt gulv i lagerhallen,” afslutter han.
Vil du også stabilisere dit industrigulv? Læs mere om opretning af gulve

Nybyggernes mareridt: Dybt betonfundament var en fejl
Anne og Per Jensen realiserede sammen den fælles drøm om et nybygget parcelhus. Men de var ikke forberedt på, at huset i årene efter ville begynde at synke i det ene hjørne.
I et nybyggerkvarter tæt på mark og skov købte Anne og Per en byggegrund for at opføre deres drømmehus. Jordbundsundersøgelserne viste, at jordens bæreevne ikke var optimal, så de tog deres forholdsregler:
”Vi fik en ingeniør til at lave beregningerne, og han rådede os til at fundere ekstra i dybden med beton,” fortæller Per Jensen.
Huset blev derfor opført på betonfundament i en dybde helt op til 4,5 m under terræn. Parret flyttede ind, og efter knap et årti i huset bemærkede de, at en udvendig murstenssøjle havde givet sig omkring en centimeter.
”Ingeniørfirmaet var lukket på grund af konkurs, så vi fik entreprenøren til at se på det. Men han mente ikke, at der var de store problemer,” fortæller Per Jensen. ”Så vi holdt selv øje med det, og da der var gået nogle år mere, købte jeg en lasermåler. Der kunne jeg se, at der var flere centimeters hældning på gulvet inde i huset. Der var ikke noget at se udvendigt, kun mindre revner.”
Per og Anne var rådvilde og valgte at række ud til arkitekten, der havde tegnet huset. Han anbefalede, at parret kontaktede Uretek. Per og Anne fulgte arkitektens anbefaling, og kort tid efter fik de besøg af en konsulent fra Uretek, som foretog en skadesundersøgelse. De nøjagtige målinger viste, at huset var sunket 8 cm i et af hjørnerne.
Uforudset funderingsfejl gav problemer
Nogle vil måske tænke, hvordan det dog kunne gå så galt, når entreprenøren og ingeniøren i sin tid kendte til jordbundsforholdene og derfor havde funderet i dybden. Men netop den dybe betonfundering viste sig at være en del af problemet:
”Det kan være risikabelt at fundere så dybt med beton i blød jordbund – det øger vægten af det samlede byggeri og trykket på jorden under fundament,” forklarer projektleder i Uretek, Kaj Balling. ”I det her tilfælde var jordbundsforholdene meget uforudsigelige, og derfor endte det med at gøre mere skade end gavn.”
På baggrund af skadesundersøgelsen og fundene i jordbundsundersøgelsen udførte Uretek de statiske beregninger for en stabilisering af huset med ScrewFast Skruepæle.
”En af fordelene ved ScrewFast Skruepæle er, at der kan anvendes forskellige dimensioner og længder ved varierede jordbundsforhold, så bygningen funderes korrekt. Ved montering måler vi modstanden i jordlagene som en kontrol af bæreevnen,” uddyber Kaj Balling.
I dag ærgrer Per Jensen sig over, at han ikke valgte en anden funderingsmetode, dengang huset blev opført: ”Hvis jeg havde vidst, at man kunne fundere bedre med skruepæle, så havde vi valgt den løsning. Der var ikke nogen, der fortalte os, at det var en mulighed.”
Tæt og ærlig dialog
Da Per og Anne modtog tilbuddet fra Uretek, havde det stor betydning for dem, at der var en god og ærlig dialog hele vejen:
”Vi havde en tæt korrespondance, hvor vi blandt andet fik forsikringsdokumentation, og der stod alt, hvad vi havde brug for. Det var vigtigt for os at have noget håndfast at gå med i forhold til garanti og så videre. Når man én gang har prøvet at købe katten i sækken, vil man gerne have alt på det rene,” fortæller Per Jensen.
Lige så var forventningsafstemning en central del af dialogen med Uretek:
”Uretek sagde fra starten, at de ikke ville anbefale at rette huset helt op igen – dels på grund af det eksisterende dybe betonfundament og dels på grund af eventuelle følgevirkninger ved de store vinduespartier. Det var jo ellers ønskescenariet – men til gengæld kunne de stabilisere det,” fortæller Per Jensen.
Skånsom stabilisering gav ro i maven
Mens arbejdet stod på, var parret glade for at slippe for omfattende opgravning på grunden:
”Fliserne skulle op, hvor montørerne skulle til, men det var til at overskue. Og så lagde de køreplader ud og skånede plænen så meget som muligt.” fortæller Per Jensen. ”Vi er også rigtig glade for at reparationen kunne udføres ved at bore ned, uden at det kan ses på længere sigt.”
”Samarbejdet med Uretek var rigtig fint, og jeg følte, at de havde godt styr på det. Nu hvor det hele er på plads, har vi fået ro i maven, og vi kan sove lidt bedre om natten”, afslutter han.
Læs mere om stabilisering af fundament >>

Dårligt håndværk fik gulv til at synke: Sådan fik Leo det tilbage på plads
Da Leo for mange år siden skulle restaurere stuehuset på sin gård, besluttede han sig for at nedlægge sin kælder. Hvert forår stod der vand i kælderen, og nu skulle det altså være slut. Han fik håndværkere til at fylde kælderen op – men desværre var det bare starten på flere problemer.
“For snart 15 år siden begyndte jeg at mistænke, at de ikke havde gjort arbejdet ordentligt. Gulvet begyndte at synke rundt om skorstenen. Det samme med flisegulvet i badeværelset og trægulvet opgangen og værelserne. Det hele gyngede simpelthen,” fortæller Leo.
Ikke gør det selv-arbejde
Det var tydeligt for Leo, at problemerne ikke forsvandt af sig selv. Og selvom han synes, at hænderne er godt skruet på, indså han, at der ikke var tale om gør det selv-arbejde:
“Jeg kunne godt se, hvor omfattende, det ville blive. Det ville være tæt på umuligt at reparere det selv, især når man har et arbejde, der skal passes. Jeg havde jo tænkt på Uretek mange gange, så jeg ringede til dem, for at høre, hvad de kunne gøre,” fortsætter han.
Leo rakte ud til Uretek, og de fik en god snak om mulighederne. Kort efter rykkede Ureteks konsulent ud for at undersøge skaden og sikre en permanent løsning på problemet. Til at starte med tænkte Leo, at prisen var lidt pebret:
“Det er jo ikke helt billigt, når de først skal ud at vurdere skaden og lave deres undersøgelser. Men alternativet var jo værre. Da Uretek tog over, skulle jeg egentlig bare læne mig tilbage. Jeg skulle hverken rydde det ene eller det andet ud,” fortæller Leo.
Selvom gulvet skulle løftes mange centimeter, var det ikke noget, der gjorde Leo bekymret:
“Jeg havde ingen bekymringer undervejs. De gutter, der var her, snakkede godt med mig om processen, og jeg tænkte bare, at det bliver rart, når det er gjort.
Stabilisering på én arbejdsdag
Ureteks montører stabiliserede og løftede gulvet med Uretek GeoPlus, hvor et ekspanderende materiale injiceres med tynde rør gennem gulvet. Selve reparationen tog en enkelt arbejdsdag. De 2-3 cm luft, der før adskilte fodlisten fra gulvbrædderne, var nu væk – og Leo blev bekræftet i, at han traf den rigtige beslutning.
“Jeg havde ikke lyst til, at der skulle komme en entreprenør og splitte det hele ad. Der kan jo gå måneder med den slags. Nu er det fixet, også kan jeg selv finpudse dér, hvor der skal tilpasses, fordi gulvet er kommet tilbage på plads”, siger Leo.
“Nu går jeg på et gulv, der ikke gynger og jeg har en dør, der kan lukke, så det er jo dejligt,” afslutter han.

Uretek stabiliserer fredet hus på Ribes kultursvamp
De fleste danskere kender til Ribes velbevarede, middelalderlige bymidte. Men de færreste er nok klar over, at det historiske område er bygget på metertykke lag af affald og bygningsrester – også kaldet ”kultursvamp”. Lagene er bløde og eftergivende, hvilket ofte skaber problemer med stabiliteten af de meget gamle bygninger i bykernen.
Midt i byen står Ribe Domkirke som et kæmpe monument, og overfor – på den vestlige side af kirketorvet – ligger Domskolen, der oprindeligt var latinskole. Den fredede bygning har flere århundreder på bagen og er i dag omdannet til beboelse med otte lejligheder.
Efter et omfattende anlægsarbejde i nærområdet, kunne ejer og udlejer af Domskolens bygninger, Anthony Tønnesen, konstatere at ejendommen havde fået sætningsskader på grund af den manglende stabilitet i undergrunden. Der var dybe, gennemgående revner i murværket og en niveauforskel på 15 cm fra det ene hjørne til det andet. Han kontaktede derfor et lokalt firma, som skulle foretage jordbundsundersøgelser og udbedre skaderne. Men forløbet gik ikke som ønsket.
”Uretek var ikke de første, der var på opgaven. Jeg havde først en aftale med et andet firma, men jeg var nødt til at stoppe samarbejdet, fordi de simpelthen ikke holdt deres aftaler. Så efter trekvart år med en leverandør, der ikke fik udført noget, var det yderst tilfredsstillende at få Uretek på opgaven. De arbejdede hurtigt og professionelt,” siger Anthony Tønnesen.
Fredet hus kræver særlige kompetencer
Fordi Domskolen er fredet ejendom, krævede projektet en godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Til det arbejde fik Anthony Tønnesen hjælp af arkitekt Peter Nordahl Jensen fra Overbys Tegnestue. Han blev også taget med på råd om udførelsen af opgaven:
”Der er risici forbundet med at arbejde på en historisk bygning som denne. Derfor er det særlig vigtigt at involvere kompetente og ansvarlige entreprenører og ingeniører, som man har tillid til,” fortæller Peter Nordahl Jensen.
På den grund, hvor Domskolen er opført, findes bæredygtige lag omkring 6 meter under jordoverfladen. Derfor kunne entreprenøren ikke understøbe på traditionel vis. Det blev derfor besluttet, at der skulle efterfunderes med vibrationsfri skruepæle under de bærende ydervægge. Så Peter Nordahl Jensen gik i gang med at finde en leverandør til opgaven.
”Der er kun få firmaer i Danmark, der kan udføre stabiliseringsopgaver som denne, og vi valgte Uretek på baggrund af kompetence og pris. De har igennem hele forløbet være meget professionelle, og vi har samarbejdet tæt om at undgå enhver form for skade på den fredede bygning. Både i forhold til maskinernes adgang og de egentlige indgreb i bygningens fundament,” siger Peter Nordahl Jensen.
For Anthony Tønnesen var det en stor lettelse af have specialister, der samarbejdede godt om opgaven. Det gav ham ro, da den naturlige frygt for processen meldte sig:
”Jeg var lidt bekymret for, om murene ville skride, når stabiliseringsarbejdet skulle udføres. Men der var heldigvis helt styr på det. Hele holdet var meget kompetent, og det hele virkede meget gennemtænkt,” siger han.
Sætningsskader på gamle huse kan stoppes
Problemerne med den bløde kultursvamp er et kendt fænomen lokalt i Ribe. Og Anthony Tønnesen mener, at hans medborgere vil have gavn af at vide, at der findes eksperter, der kan håndtere sætningsskader på gamle huse og de udfordringer, den specielle undergrund medfører:
”Specielt her i Ribe er der behov for den slags specialistviden, for vi skal i virkeligheden mange meter ned for at finde bæredygtigt lag,” siger han.
På Overbys Tegnestue er der ikke tvivl om, at det var det rigtige valg at sætte Uretek på opgaven. Og selvom projektet i Ribe er rundet godt af, er det ikke et endeligt farvel til samarbejdet:
”Uretek har været meget professionelle i håndteringen af opgaven, og alle aftaler er blevet overholdt. De har udvist stor erfaring i forbindelse med udførelsen, og jeg vil helt bestemt anbefale dem. På tegnestuen forestiller vi os også at samarbejde med Uretek på andre opgaver,” afslutter Peter Nordahl Jensen.
Udfyldning af hulrum under kostbart flisegulv
Små projekter kan sagtens have stor betydning – især når det handler om at sikre dyrebar kulturarv uden at kompromittere hverken æstetik eller funktion.
Denne gang rykkede vi ud til en herskabsejendom med historiske fliser i stuetagen, som ejeren og dennes arkitekt med god grund ønskede at bevare. I bjælkelaget mellem kælder og stueetagen var der opstået hulrum under flisegulvet, så det punktvis manglede understøtning. Området stod afspærret og kunne ikke benyttes af frygt for kollaps.
Få dage efter henvendelsen stod vi klar på adressen med en aftalt plan for stabiliseringen. Vi injicerede Uretek GeoPlus® i etageadskillelsen via loftet i underetagen, og med omhyggelig kontrol og monitorering sikrede vi, at det ekspanderende polymer ikke løftede eller beskadige de uerstattelige fliser.
På mindre end en formiddag var gulvet stabiliseret uden støv, støj eller synlige spor – afspærringen kunne fjernes med det samme og gulvet benyttes.
Efterfølgende afsluttes kælderloftet nedefra, så det oprindelige udtryk bevares.

Glyptotekets gulv blev bevaret og sikret mod at synke
Det originale mosaikgulv i Ny Carlsberg Glyptoteket i København var sunket, og Uretek blev tilkaldt for at udføre gulvstabilisering og derved sætte en stopper for de ca. 100 år gamle sætningsskader.
Gulvet i Studiesamlingen skulle stabiliseres og løftes – det samme gjaldt i Vinterhaven, som blev åbnet i 1906, hvor gulvet nu havde sat sig ikke mindre end 22 cm. Den omstændighed, at Glyptoteket er bygget på gammel søbund samt belastning fra millioner af gæster og tunge granitskulpturer havde alt sammen bidraget til de omfattende sætningsskader.
Arbejdet blev udført med den skånsomme injektionsteknik Uretek® GeoPlus. Teknikerne stabiliserede gulvet i Glyptotekets åbningstid uden at forhindre gæsterne i at passere igennem Vinterhaven. Forarbejdet til stabiliseringen blev udført uden for åbningstiden.
”Når vi lader Uretek om at stabilisere, opnår vi den værdifulde kvalitet, at gulvet beholder sin patina. Det ville jo se helt forkert ud med et nylagt gulv i den gamle bygning,” udtalte Karl Adrian, Teknisk ansvarlig på Ny Carlsberg Glyptoteket til ARKBYG.

Kombineret opgave med ScrewFast Skruepæle® og Uretek GeoPlus®
Efterfundering af fundament med ScrewFast Skruepæle® og efterfundering af gulv med Uretek GeoPlus®.
Ifølge geotekniske rapporter var halvdelen af fundamentet og gulv fejlfunderet på sætningsgivende jordlag. På grund af dybderne til de bæredygtige lag og ud fra et økonomisk synspunkt valgte man at benytte ScrewFast Skruepæle® for stabilisering af fundamentet.
Idet bygherre ikke ønskede at opbryde gulvet og fraflytte huset, valgte man at benytte Uretek GeoPlus® til stabilisering af gulvet. I stedet for flere ugers byggerod, blev gulvet stabiliseret på 3 dage med minimale gener for bygherren. Samtidig blev gulvet stabiliseret udefra for at skåne gulvfladen.

Synkende fundament på færøsk præstegård stabiliseres af Uretek
Der blev hentet eksperthjælp fra Danmark, da Fuglejord præstegård på Færøerne skulle renoveres og stabiliseres pga. et synkende fundament. Præstegården ligger midt i det stejle klippe- og bakkelandskab med udsigt over byen og havet, og den fungerer både som embedsbolig for den lokale præst og hans familie og som arbejdsplads.
Svag fundering stod i vejen for renovering
Bygningen er opført i 1932, tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør, Thomas Havning, med klassisk træfacade og hvide, småsprossede vinduer. Da Uretek blev kontaktet af kirkens entreprenør, havde bygningens svage fundament dog kastet en skygge over idyllen.

Ragnar J. Guttesen, Landsverk
“I forbindelse med anlæg af omfangsdræn kunne vi konstatere 10 cm store sætninger. Dilemmaet var, om vi skulle fortsætte eller rive bygningen ned. Men bygningen har åbenlyse kvaliteter, og den billigste løsning var en forstærkning af bundforholdene. Så det fik os til at kontakte Uretek, for at se om en pæleløsning var mulig,“ fortæller byggeleder Ragnar J. Guttesen fra entreprenøren Landsverk.
Før kirken kunne foretage en planlagt renovering af præstegården, blev det Ureteks opgave at sikre en skånsom efterfundering af bygningens sydvendte facade. Underlaget bestod af blødt, organisk materiale i 4 meters dybde, og løsningen blev derfor 14 stk. skruepæle ned til 6 m dybde. Efterfunderingen strakte sig over ca. 22 meter.
“Ureteks mandskab vidste, hvad de skulle lave og greb sagen megen professionelt an. De udførte kvalitetskontrol, og jordens bæreevne blev målt hele vejen igennem. Der blev slet ikke behov for tungt materiel,” siger Ragnar J. Guttesen.
Skruepæle i nye omgivelser
Det var dog ikke kun bygningens alder og konstruktion, Uretek måtte tage højde for. For eksempel kan vejrforhold og terræn spille ind, når der arbejdes med jord og entreprenørmaskiner.
“Vi var klar over, at omgivelserne ville være anderledes end i Danmark, men det vigtigste er, at mandskabet er godt forberedt. Og noget af det bedste ved vores skruepælesystem, at det er virkelig fleksibelt at arbejde med – også i mere udfordrende terræn. Vores folk har heldigvis god erfaring med at arbejde i meget forskellige omgivelser,” fortæller Ivan O. Nielsen, projektleder i Uretek.
Som en ekstra krølle på projektet, krævede opgaven transport af ca. 100 meter skruepæle og entreprenørmaskine fra Danmark til Færøerne. På Færøerne gjorde byggeleder Ragnar J. Guttesen de nødvendige forberedelser til Ureteks ankomst. Han sørgede blandt andet for de nødvendige tilladelser, da der er bestemte toldregler for ind- og udflytning af materiel. Derudover holdt han stiftsstyrelsen orienteret omkring processen.
“Før vi indgik aftalen med Uretek, var jeg bekymret for, om Uretek kunne håndtere et projekt uden for Danmark. Men jeg må sige, at bekymringen blev gjort til skamme. Jeg ville ikke tøve med at anbefale Uretek til naboen,” fortæller Ragnar J. Guttesen.
Stabil proces
Det er ikke så overraskende, at et projekt på tværs af grænser kræver lidt mere af begge parter. Men trods de særlige omstændigheder, ser Ivan O. Nielsen tilbage på en vellykket proces:
“Det er klart, at det kræver ekstra planlægning, når man skal flytte mandskab, materiel og maskiner fra Danmark til Færøerne. Så jeg havde hele vejen en god og tæt dialog med hovedentreprenøren – lige fra besigtigelse til udførelse. Den fysiske afstand krævede simpelthen, at alt spillede 100 procent, så der ikke opstod noget uforudset. Og alt forløb lige som det skulle.”
Med stabiliseringen blev Fuglefjord Præstegård klar til totalrenovering og mange årtiers fortsat virke. Og Ragnar J. Guttesen er tilfreds med samarbejdet og den valgte løsning:
“Vi var hele tiden fortrolige med processen, og nu er vi sikre på, at renoveringen af præstegården kan færdiggøres med et godt resultat. Og så føler vi os fritaget for økonomiske overraskelser i undergrunden,” afslutter han.
Læs mere om pris på stabilisering af fundament>>

Stabilisering og løft efter udtørringsskade
I Kibæk har vi stabiliseret og løfte hjørne på tilbygning til parcelhus som havde oplevet sætninger efter udtørring.
Som beskrevet i Byg-Erfa 94 09 03 er træer og buske hvert år medvirkende årsag til, at der opstår revner i en del huse. Fænomenet er observeret i alle dele af Danmark der er præget af meget fedt ler. Skaderne skyldes træernes buskenes store vandforbrug i sommerhalvåret eller ekstraordinære tørre sommerperioder. Når vandforbruget overstiger tilførslen af nedbør, udtørrer de øvre jordlag og dette medfører, at lerjordens volumen svinder.
Opgaven blev løst på ca. 4 dage i trange omgivelser og hjørnet blev løftet tilbage til oprindeligt niveau så revnerne lukkede sig igen.

Omfattende sætningsskader på tilbygning udbedret med efterfundering
En boligejer i Vrå kontaktede os for at få set nærmere på sin ejendom. Her var der opført en tilbygning seks år tidligere, som nu havde fået omfattende sætningsskader. Undersøgelserne viste, at tilbygningen var opført på sætningsgivende lag, mere specifikt et tørvelag på ca. fire meter, som gjorde, at fundamentet havde sat sig. Sætningen var årsag til store revner både indvendigt og udvendigt.
Uretek anbefalede efterfundering med Screwfast Skruepæle® med løftekonsoller og sendte et hold montører til ejendommen i Nordjylland. Opgaven blev udført på få dage, og sætningsrevnerne lukkede sig tydeligt efter stabiliseringen. I alt blev ca. 20 meter fundament løftet og stabiliseret med pæle på hele 10 meter – vibrationsfrit og med et minimum af opgravning.

Stabilisering af murermestervilla på trang plads i Åbyhøj
I Åbyhøj rykkede vi ud til en stor murermestervilla, hvor ejeren var bekymret for revner i bygningen. Den geotekniske undersøgelse viste, at revnerne skyldtes en sætningsskade forårsaget af udtørret fed ler under ejendommen.
Den gamle villa skulle stabiliseres udefra og indefra, og selv på trang plads kunne montørerne foretage arbejdet hensynsfuldt. Uretek stabiliserede fundamentet ved hjælp af 20 Screwfast Skruepæle® med konsoller og løftebeslag.
Læs mere om udbedring af sætningsskader

Lucy og Eigil fik styr på sætningsskade helt uden opgravning
I Kerteminde bor Lucy Bergström og Eigil Nikolajsen med udsigt over de bølgende marker i et hus fra 1918. Huset blev i sin tid bygget på et fundament af kampesten, men efterhånden var soklen og murværket på ejendommens sydvestvendte hjørne præget af mange revner.
Lucy og Eigil besluttede sig for at gøre noget ved skaderne, og havde i den forbindelse kontakt til flere forskellige murere. Ingen af dem kunne tilbyde at løse opgaven, og de vurderede enstemmigt at skaden krævede en egentlig stabilisering af fundamentet.
En god anbefaling
Da en murermester efterfølgende henviste til Uretek som den rette specialist, fik Lucy og Eigil en god dialog med Ureteks projektleder om mulighederne. Efter analyse af de geotekniske undersøgelser, blev aftalen at efterfundere det over 100 år gamle hus ved hjælp af den skånsomme Uretek-metode. Herved kunne ejendommen stabiliseres helt uden opgravning.
På dagen for udførelsen ankom Ureteks montører som aftalt om morgenen, og udstyret var hurtigt sat op. Montørerne installerede først de tynde injektionsrør ind under det ramte hjørne af fundamentet og registrerede nøgternt de forskellige niveauer. Herefter kunne Uretek-massen injiceres gennem rørene.
Ikke noget bøvl
Lucy og Eigil var hjemme mens arbejdet stod på, og de var begge i stand til at varetage deres gøremål som normalt. Og der var også god tid til at få en snak med montørerne:
“Det var meget spændende at høre om den kemiske proces fra montørerne. Det er vildt, at den kombination af kemikalier kan løfte et hus!”, siger Lucy Bergström.
Montørernes arbejde var udført på få timer, og Eigil Nicolajsen bemærker efterfølgende selv, hvordan stabiliseringen har lukket en af revnerne omkring sætningsskaden. Men montørerne tog ikke hjem, før de havde sørget for, at området var pænt og ryddeligt, som da de kom. Det er ét af Ureteks principper for god kundeservice. Ved den efterfølgende evaluering af arbejdet er tilfredsheden da også til at få øje på:
“Uretek er det bedste og eneste firma til jobbet.” siger Lucy, efter Uretek har været på besøg. Om sin oplevelse med Uretek tilføjer Eigil ganske kortfattet: “En effektiv og sagkyndig løsning på problemet!”.
Vil du også have styr på din sætningsskade? Læs mere om udbedring af sætningsskader

Stabilisering af fundament på etageejendom
Ejerforening henvendte sig med ønsket om pris for stabilisering af ejendom på 3½ etage plus kælder. Der var konstateret sætningsskader i store dele af ejendommen og facaderenovering havde vist sig utilstrækkelig. Vores arbejde omfattede i første omgang udarbejdelse af forslag til stabilisering på baggrund af allerede udførte jordbundsundersøgelser samt forslag til supplerende jordbundsundersøgelser.
Senere fik ejerforeningens bestyrelse beboernes accept på at arbejde videre med projektet. I første omgang blev området for stabilisering klarlagt i samarbejde med rådgiver, og supplerende jordbundsundersøgelser, fire boreprøver og én graveprøve, blev iværksat. Efter udførelsen af de supplerende jordbundsundersøgelser blev der udarbejdet tilbud med fast pris på stabilisering af randfundament.
På en senere ekstraordinær generalforsamling blev forslaget til stabilisering vedtaget, og arbejdet kunne herefter starte. Arbejdet blev udført på under 1 måned med minimum af gene for beboere.

Forsamlingshus på ret køl igen
Man havde fundet sætningsrevner og tydelige sætninger i fundamentet på Skellerup Forsamlingshus.
Man søgte om tilskud til renoveringen og efter kort tid blev Uretek bedt om at forestå stabiliseringen af fundamentet.
Forud for stabiliseringen blev der udført forundersøgelse med nivellement af bygningen og efterfølgende geoteknisk undersøgelse af skadesområdet på ejendommen.
Stabiliseringen blev udført af Uretek på bare 1 dag og blev foretaget uden opgravning – dog blev der løftet 4 fliser, som selvfølgelig blev lagt pænt på plads igen!

Stabilisering af spildevandstank på rensningsanlæg
På rensningsanlægget var der opstået revner i nogle skrå betonplader, der dannede siderne på en af rensningsanlæggets spildevandstanke. En udgravning viste, at revnerne var opstået, som følge af at der var kommet hulrum under betonpladerne – pladerne sank derfor nedad, hvilket medførte revnerne. For at undgå yderligere sætningsrevner blev vi kontaktet, og vi stabiliserede med vores materiale, Uretek GeoPlus®, ca. 48 m2 via injiceringer ned langs de skrå betonplader. Rensningsanlægget kørte som normalt, mens vi stabiliserede den store spildevandstank.

Busholdeplads i København stabiliseret med Uretek GeoPlus
For Københavns kommune stabiliserede vi 115 m2 betonplader, der udgør en busholdeplads på Tagensvej. Med vores ekspanderende materiale, Uretek GeoPlus®, stabiliserede og løftede vi betonpladerne, så de nu igen danner en plan flade. Da betonpladerne var sunket i forskellige niveauer, var det nødvendigt at variere løftene – nogle punkter løftede vi kun et par mm, og andre punkter løftede vi op til 50 mm.

Stabilisering af spor på Silkeborgmotorvejen ved Harlev
Uretek har stabiliseret ca. 15 meter vejbane og nødspor ved broenden i østgående retning ved Lyngbygårds Å ved Århus. Jorden blev stabiliseret under overkant af vej.
Sætningen var konstateret ved overgangen mellem betonbroen og vejen, som følge af, at sand-/grusfyld under brodækselement og vej var sunket. Trafikken og vibrationerne fra vejen havde fået fyldet under vejen til at komprimere og omlejre sig, og der var herved opstået hulrum/sætning i vejen.
Opgaven blev løst på 8 timer med meget få gener for trafikken, og med kompetent afspærring af NCC Vejservice blev arbejdet udført i sikkerhed for bilerne af Uretek’s montører. Vejen blev, samtidig med stabiliseringen af fyldet under vejen, hævet næsten 40mm, og vejen fik herefter en jævn overgang mellem broen og vejen.

Stabilisering af spor på motorvej M50/E45
Der var konstateret en lunke på motorvejen med en sætning på op til ca. 25 mm på en strækning på ca. 15 meter, primært i det tunge spor. Det resulterede i gene for bilisterne, som kunne mærke niveauforskellen i asfalten, når området blev passeret i høj fart.
Uretek stabiliserede ca. 15 meter vejbane i nordgående retning på den sønderjyske motorvej M50/E45 før Christiansfeld afkørsel.
Jorden blev stabiliseret under overkant af vej. Opgaven blev løst om aftenen indenfor den aftalte tid på 6 timer med meget få gener for trafikken. Med kompetent afspærring af NCC Vejservice blev arbejdet udført med høj sikkerhed for Uretek’s montører. Vejen blev, samtidig med stabiliseringen af fyldet under vejen, hævet op til 20 mm, og lunken blev udlignet så man ikke længere kan mærke niveauforskelle når man passerer området.

Stabilisering af bagmur på Den Standhaftige Tinsoldat
Ubæredygtige jordlag under fundamentet medførte, at husets ene bagvæg hældte bagover – og det gav kraftige revner i både gulv og vægge. Med en række injiceringer af vores materiale, Uretek GeoPlus®, fra underkant fundament og ned til en dybde af 2,1 meter stabiliserede vi væggen. Derefter var det muligt at udbedre revner – uden fare for at de opstår igen. Vi udførte arbejdet på én dag, og vi efterlod stedet uden det mindste spor af vores stabiliseringsarbejde.
Læs mere om stabilisering af fundament her.
Se her, hvis du vil vide mere om jordbundsforhold.

Stabilisering af kampestensfundament
Huset havde kraftige revner i fundament og vægge på det ene hjørne. Årsagen til sætningsskaderne var, at fundamentet består af kampesten, der er lagt ud på et lag af træplanker. Disse planker var nogle steder så nedbrudte, at der kun var humuspartikler tilbage. Med Uretek GeoPlus® fyldte vi hulrum under kampestensfundamentet, samtidig med vi komprimerede jorden. I alt stabiliserede vi 9 meter fundament + 10 m2gulv, og arbejdet blev udført på én dag uden opgravning og andre forstyrrelser.

Stabilisering af randfundament for Ansgarstiftelsen
Uretek har stabiliseret 35 meter randfundament for Ansgarstiftelsen – Katolsk Bispekontor. Uretek blev valgt på grund af den skånsomme løsning, så Karateskolen kunne forsætte uændret under arbejdet.
Bygningen, som er udlejet til Randers Karateskole, havde nogle kraftige sætningsrevner. Uretek blev valgt til at løse opgaven med Uretek GeoPlus®, som injiceres ned i jorden og stabiliserer og øger jordens bæreevne.
Rådgivende Ingeniør F.R.I. C. Molte Jakobsen havde over en længere periode observeret, hvordan skaderne udviklede sig. Uretek startede derfor projektet med en geoteknisk undersøgelse til at bestemme skadens omfang. Undersøgelsen viste, at bygningsdelen uden kælder stod på ca. 1,5 meter fyld bestående af muld og sand, og det var årsagen til sætningsskaderne.
Allerede 1 måned efter at tilbuddet var udfærdiget var arbejdet udført og fundamentet stabilt. Arbejdet blev udført uden gener for skolen eller trafikken omkring bygningen. Forinden var de fornødne tilladelser til projektet, dvs. ledningsoplysninger, gravetilladelse, P- tilladelse med relevant skilte og afspærringsplan blevet indhentet.

Forstærkning af sætningsgivende jordlag under villa i Sønderborg
Stabilisering af randfundament på etplansvilla som stod delvis på sætningsgivende fyld af muld. Forud for stabiliseringen var der udført forundersøgelse med nivellement af bygningen og efterfølgende geoteknisk bedømmelse, af skadesområdet på ejendommen.
Stabiliseringen blev udført på 1 dag med Uretek GeoPlus, og der var ingen synlige spor efter arbejdet, da vi kørte efter endt udførelse.
Hvad siger andre om Uretek Engineering?
Det var den helt rigtige måde at løse problemet på. Hvis man skal bygge til, hvor der er høj grundvandsstand, vil jeg klart anbefale Uretek
Vi bringer som regel Uretek ind i billedet, når nogen står med skader på en bygning eller et gulv, og man mistænker noget sætningsgivende nedenunder. I stedet for at flå det hele op og starte forfra, er injicering ofte en økonomisk bedre og mindre indgribende løsning
Fra mig er der stor ros – 10 ud af 10! Endnu en gang tak for den hurtige service, som I præsterede
Meget fleksible. Stedet, hvor gulvet skulle løftes, ligger lidt væk fra større veje – men Uretek havde en fin løsning, hvor de anvendte et lille mobilt anlæg, der kunne klare opgaven
Alt har været perfekt. Der har altid være tid til spørgsmål undervejs, og opgaven er lavet bedre, end hvad jeg havde drømt om. Så vil altid anbefale jer
Vi synes, det var en rigtig smart måde at udføre arbejdet på. Vi undgik at få en stor opgravning
Vi var meget tilfredse med det arbejde, vi fik udført i forbindelse med en tidligere skade, og da vi ikke kender andre, der kan det samme, var det naturligt at tage kontakt til Uretek igen. Vi vil gerne sige tak til de medarbejdere, der har været på besøg hos os. Det starter med Benny, som er utrolig kompetent og meget behagelig, og slutter med alle montørerne, som vi har haft det rigtig godt med
Hurtig behandling. Super kompetente og behagelige montører
Jeg er yderst tilfreds med udførelsen af arbejdet. Det var kompetente og behagelige medarbejdere at have i huset
Jeg er Uretek meget taknemmelig for den professionalisme og service, jeg har fået, og kan kun kraftigt anbefale firmaet til andre
Vi har kun godt at sige om hele forløbet fra den første kontakt til arbejdet var udført. Jeres dygtige og kompetente medarbejdere skal have al den ros, som de kan bære. Alt er gået efter planen og resultatet er blevet lige som vi havde håbet på. Stor tak herfra!
Jeg vil gerne fremhæve Peter og Klaus positivt. De var fleksible, løsningsorienterede, positive og forklarende. Jeg følte mig hele tiden tryg ved deres arbejde
Jeg kommer i den grad til at sprede meget positiv omtale af jer :-)
God rådgivning samt en løsning, der ikke krævede, at hele gulvet skulle bankes op. Det var nogle meget professionelle montører, der udførte opgaven. De gav sig god tid til at forklare processen undervejs, hvilket var rart, da det skabte tryghed
Effektiv og innovativ løsning ved pilotering!
Uretek virkede seriøst, og som jeg forventede, levede de op til mine forventninger
Jeg har igennem hele forløbet følt, at I har haft styr på tingene. Både når jeg har talt med Ivan i telefonen samt med de to montører, der udførte arbejdet. Så alt i alt en super oplevelse!
Læste om jer i et blad, og det virkede som en god idé, da I kunne klare opgaven på en dag. Det er sgu lidt smart, at man kan løfte et hus
Super hurtigt løft af stuegulvet. Ca. 3 timer så var gulvet løftet ca. 1,5 cm. Dygtige og kompetente montører, god til at informere, fin slutrengøring, super professionelt udført. En glad kunde med begge tomler op!
Kan kun anbefale dette firma, da de er professionelle og ved, hvad de laver
Alternativet er jo bøvl og omkostninger ved de traditionelle metoder med udgravning og understøtning. Uretek er hurtigst, bedst og billigst som metode
Løsningen var hurtig, mindre indgribende i have og øvrige bygningsdele og konkurrencedygtig m.h.t. pris
Arbejdsfolkene gjorde et helt fantastisk stykke arbejde, meget flinke og ligetil. Sjældent man ser håndværkere, der går så meget op i deres job. Og ikke mindst kan finde ud af at rydde op efter sig. Kan varmt anbefales
Top professionelle fra første kontakt, samtaler med konsulent, til og med gennemførelse af håndværkere. Vil klart anbefale Uretek til andre
Samarbejdet med Uretek gik fantastisk. Jeg har ikke andet end ros til både projektlederen og montørerne
Jeg valgte Uretek, fordi I er de bedste til sådant arbejde!
Jeg mener, det er en smart måde at fundere på frem for at pilotere
Husk at rose jeres montører, de var rigtig behagelige at have på besøg :-)
Jeg valgte Uretek, fordi det var det bedste og mest fordelagtige tilbud
Et firma, som virkede professionelle og vidste, hvad de gjorde. Utroligt dygtige håndværkere, som gjorde et super arbejde. Alt i alt en dejlig og positiv oplevelse
Uretek er det bedste og eneste firma til jobbet. Det var meget spændende at høre om den kemiske proces fra montørerne Claus og Klaus. Det er vildt, at den kombination af kemikalier kan løfte et hus!
… en effektiv og sagkyndig løsning på problemet!
Jeg valgte Uretek, fordi det virkede som den bedste og mest nænsomme løsning. Og på grund af de gode referencer på firmaet og løsningen generelt
Jeg er meget tilfreds med den måde, opgaven er løst på. Også ros til montørerne – der var meget lidt plads at arbejde på. Når nu firmaet har eksisteret i over 20 år, er det også et udtryk for, at tingene er i orden
Montørerne var meget imødekommende under hele forløbet og forklarede meget grundigt fremgangsmåden med skruepælene
Vi har kun mødt meget tiltalende og kompetente medarbejdere
Har lige haft Uretek ude hos os, kan kun anbefale dem
De folk der udførte arbejdet var flinke, omgængelige, effektive og kompetente
Montørerne kom til aftalt tid og udførte arbejdet hurtigt. De var meget kompetente og behagelige personer
Efter at have studeret hjemmesiden var jeg ikke i tvivl om at Uretek kunne løse mit problem med mit gamle bondehus, der ikke har fundament og som var “knækket” som følge af, at trærødder under huset var rådnet
Det var så fint, at det lykkedes det hele. Super godt arbejde
Jeg er godt tilfreds med arbejdets udførelse og det færdige resultat
Tak for et professionelt stykke arbejde ifm. vores tilbygning
Takker for en hurtig og effektiv indsats på pladsen. Vi kunne ikke selv bore, armere og støbe pæle på samme tid 👍
Virker meget professionelle. Umiddelbart virkede priserne lidt i overkanten, men tænker efterfølgende at det er rigtig godt givet ud. Kvaliteten af udført arbejde er i top
Tak for et superforløb…. : Stor tålmodighed med at finde tidspunkt for besigtigelse ( pga. mine skøre arbejdstider ) – behageligt besøg af konsulenten, der besvarede alle de spørgsmål jeg havde og forklarede det videre forløb på bedste måde – hurtig modtagelse af tilbud og ikke mindst stor ros og skulderklap til montørerne, der udviste stor tålmodighed, når vi stillede spørgsmål og iøvrigt gik lidt i vejen for dem. Også stor ros til det arbejde de to montører udførte… Alt i alt – en rigtig god oplevelse…
Tak for det fine arbejde som blev udført, jeg er meget tilfreds
Forunderligt og effektiv. Det kan jeg virkelig anbefale til andre. :-)
Tak for den hurtige udrykning og det professionelle arbejde. Vi kan udmærket anbefale jer til andre beboere med samme gulvproblemer i Åbrinken :-)
Tusind tak :-) og vi har været meget tilfredse både med hele dialogen med jer op til udførelsen, samt med jeres folk der var hos os. Vi vil varmt anbefale jer til andre
Rigtig dygtige montører, venlige og masser af gå på mod. Ros til dem
Det så meget professionel ud og der var mange der roste jer. Dyr men i forhold til det udførte arbejde og den garanti der medfølger er vi tilfreds med det udførte resultat og det var nogle behagelige og dygtige montører
Jeg vil klart anbefale en kontakt til Uretek hvis jeg har bekendte der kommer i lignende problemer. Ud over den professionelle tilfredshed – har jeg også følt et godt personligt engagement fra konsulentens side – som igen er med til at skabe tillid til firmaet. Binger, Fredericia
Jeg har følt mig i gode hænder hele vejen igennem – og har følt en god respons og sparring som har gjort, at jeg har følt mig tryg ved de beslutninger der er blevet taget. Binger, Fredericia
Anderledes løsning, med gode referencer
Jeg anser Uretek som specialister i fundering
Vi har tidligere brugt Uretek – de har de kompetencer, vi har brug for
Overrasket over hvor hurtigt arbejdet kunne udføres og hvor lidt indgribende det var på omgivelserne. En god mavefornemmelse af, at det faktisk har en virkning på stabilisering af fundament. Meget professionelle, venlige og informative medarbejdere. Fair pris
Hils Klaus og Claus. Sig tak for deres dejlige måde at være på, det er nogen flinke mennesker og meget professionelle mennesker
Normalt altid en god pragmatisk løsning af problemerne, når det er sager, hvor i har kompetence
Den revne i køkkenvæggen, som dagligt har mindet os om, at et svagt sted i husets fundament burde forstærkes, var næsten væk, da arbejdet blev afsluttet. Det er en tryg fornemmelse
Jeg havde i går besøg af to herlige fyre, som stabiliserede mit hus. det har tydeligvis hjulpet på sætningsrevnerne, som er blevet betydelig mindre, så jeg er meget tilfreds med resultatet. De to fyre var nemme at snakke med, og var gode til at fortælle hvad de gjorde, hvorfor de gjorde det, og hvordan det virker
Meget godt tilfreds med hele forløbet, også de to meget venlige montører Claus og Klaus
Tip top fra start til slut!
Vi vil gerne sige tusind tak for hjælpen. Gulvet er blevet løftet op i niveau. Skønt! Et par revner hist og pist, men det vidste vi jo godt kunne ske. Du må hilse dine “arbejdsfolk”, de har virkelig gjort et godt stykke arbejde. De knoklede seriøst på hele dagen. Ros til dem
Tak for godt samarbejde, vi er meget begejstret for hele forløbet. Jeres folk til udførelse af grave- og, borearbejde skal på en skala fra 1 til 10, absolut have et 10-tal. Stor ros til dem
De (Uretek) kunne løse en opgave som jeg ellers selv skulle bruge mange ressourcer på at løse
Uretek har leveret rigtig god service, da vi stod med et sætningsskade problem i vores tilbygning
Efter at projektet er færdigt ser jeg tilbage på det med ret stor tilfredshed. Jeg synes faktisk jeres produkt (inkl. de to ”tossede” montører). Har opfyldt det planlagte. Jeg er blevet en del klogere på skruepæle og vil ikke være ’bange’ for at bruge dem igen til lignende projekter
Imponeret over montørerne, hvor søde de var til at fortælle hvad de lavede og hvordan. Hvor godt det blev og at revnerne vi havde ikke kunne ses efter endt arbejde. Montørernes humør. At hullerne blev dækket til og der blev gjort så flot rent efter endt arbejde
Arbejdet har helt levet op til mine forventninger. Alt arbejde blev udført udefra – supert!
Virker så fantastisk kan kun anbefales
Fantastisk service
Helt flot arbejde
God service ved første kontakt
3 timer ca. så var vores køkkengulv hævet 3,5 cm. Rigtig flot arbejde – så var vi fri for at skulle have gulvet brækket op og grave ud
Hurtig igangsætning efter accept af tilbud. Meget venligt og hjælpsomt personale
Vi fik stabiliseret nogle gulve efter et grundigt forarbejde af projektlederen og nogle omhyggelige geotekniske prøver. Arbejdet blev udført uden opgravning på to dage helt efter planen af to meget dygtige og venlige montører. Alt er gået planmæssigt, og vi kunne umiddelbart se de gode resultater: revner og sprækker ved gulv og loft blev minimeret og døre kunne lukkes og åbnes igen uden problemer
Tak! Stor ros til jeres montører, kompetente og utrolig behagelige. Alt er gået helt efter bogen, super dejligt
Flot arbejde kunne næsten ikke se at montørerne havde været her, og de var meget venlige og kompetente
Hurtig hjælp til at løse vores problem med gulvet i produktionslokale
Nem og opgravningsfri metode. Super hurtigt arbejde
Det var en fornøjelse at have besøg af jeres medarbejdere i torsdags og en stor oplevelse og lettelse umiddelbart at kunne se resultaterne af deres arbejde!
Firmaet lå tæt på samt en god og positiv telefonsamtale. Alt var bare i orden
Absolut god formidling ved møde med konsulenten, det økonomiske tog GF Forsikring sig af. Fantastisk teknologi, at det kan lade sig gøre at løfte fundament, gulv m.m. De 2 montører der kom og udførte var meget behagelige og dygtige til deres arbejde. Forklarede meget fint og viste os, hvad der foregik
Jeg har kun positivt at sige om alle de medarbejder, jeg har været i kontakt med, det gælder både telefonisk og “in live”. Tak for god behandling hele vejen igennem og jeg anbefaler jer meget gerne til, hvem, der måtte have brug for lidt eller meget understøtning! Hartlev, Gilleleje
Først og fremmest valgte jeg Uretek, fordi der hos jer, var langt færre gener forbundet med en understøtning af soklen… Det var også meget vigtigt for mig, at med jeres tilbud ville haven mm. forblive intakt. Både telefonisk og ved besigtigelsen af mit hus var der en seriøsitet, en ro og en udsøgt venlighed, der gjorde, at jeg følte mig tryg ved jeres firma. Hartlev, Gilleleje
Hvad fik dig til at vælge Uretek? Den skånsomme proces samt husets beboelighed før og under arbejdets udførelse
De havde den nødvendige ekspertise til opgaven
Havde lidt svært ved at tro på at Uretek kunne løse opgaven med “skum”. Det kunne de og det har været en rigtig god oplevelse som jeg trygt kan anbefale
Blev anbefalet af en god ven, som er bygningsingeniør og kender jer som et seriøst firma. Jeg vil gerne anbefale jer til andre med lignende problemer
Glædelig jul til dig (Kent) og hele firmaet, jeg har nu overdraget sommerhuset til min datter, og med god samvittighed, efter I havde udført et flot stykke arbejde, med at understøtte og hæve gulvet, tak for det!!!
Tak for jule hilsen….. Jeg synes lige, at jeg i den anledning vil sige, at vores hus holder ganske fortræffelig efter jeres bearbejdning i 2011 med skum ned under det ene hjørne
Fordi jeg syntes det var det nemmeste, og den bedste løsning på vores problem. Jeg er rigtig tilfreds med hele forløbet
4,5 time fra jeres dygtige folk ankom til Vesterbro, til mit lille hus var løftet på plads, revnerne i stue lukket, fundament stabiliseret 1,8 meter ned og “drengene” havde ryddet pænt op efter sig. Kan kun anbefales
Jeg fik et omfattende materiale også om risiko og forbehold, samt en god dialog med konsulenten (Benny Bæk)
Der var en god kommunikation mellem Uretek og Isover, lige fra start af projektet. Jeg har kørt specialprojekter 2 gange nu med Uretek (Arne Arnov) og Jeres firma lever fuldt op til vores forventninger. Det gælder såvel indgåelse af aftale, overholdelse af mødetidspunkter, sikkerhedsanvisninger + den gode og informative tone, som har kendetegnet begge projekter, jeg har være indblandet i. Jeg vil ikke tøve med at anprise Jeres firma
De er kendt for en høj kvalitet i deres opgaveløsning/udførsel. Det har alt i alt været en fin oplevelse, hvor fagligheden er i top
Jeg valgte Uretek, da jeg tror at det ville være mest skånsomt for bygningen. Jeg er overrasket over at arbejdet ikke tog længere tid
Godt samarbejde sidste gang, hurtig afklaring af opgaven
Vil du vide mere?
Få svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ-sektion. Kontakt os gerne, hvis du har yderligere spørgsmål.
Skadesundersøgelse
Sætningsskader kan skyldes:
- Utilstrækkelig fundering eller fundering i ikke-bæredygtig jordlag (fx muld, tørv eller gytje)
- Grundvandssænkning, som kan ske naturligt eller som følge af bygningsarbejde i området.
- Rystelser i undergrunden fra bygningsarbejde eller tung trafik i nærheden.
- Langvarig udtørring, som mindsker jordens volumen og bæreevne.
Det er vigtigt at udføre en grundig skadesundersøgelse inden reparation af en sætningsskade. Når vi undersøger sætningsskader, foretager vi først en besigtigelse på adressen og dernæst en jordbundsundersøgelse, så vi kan udrede årsagen til skaderne og sikre, at de stoppes permanent.
Sætningsskader kan give følgeskader som fugt og skimmelsvamp i bygningens øvrige overflader og konstruktioner, især på facade, vægge og tag. Manglende stabilitet kan også forårsage skævheder i bygningens øvrige dele og give forskydninger i dørkarme, gulve og vægge. Aktive sætningsskader kan udvikle sig hurtigt eller langsomt og give flere og større skader over tid. Kun i meget sjældne tilfælde vil der ske kollaps af bygningen eller bygningsdele.
Derudover kan sætningsskader være årsag til uheld på arbejdspladsen og øge risikoen for arbejdsskader, fx på et varelager med tung trafik. Hvis industrigulvene er skæve og ujævne pga. sætningsskader, er der derfor god grund til at stabilisere underlaget så hurtigt som muligt for at bevare et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Der er desværre ikke et enkelt svar på det spørgsmål. I stedet for at lappe sætningsrevnerne, finder vi årsagen til skaden og stopper den med stabilisering. Omfanget af stabilisering varierer fra opgave til opgave, og det påvirker den endelige pris.
Prisen afhænger blandt andet af:
- hvor mange meter/kvadratmeter, der skal stabiliseres
- hvor langt der er ned til bæredygtige jordlag
- hvilke jordtyper, der er årsag til sætningen
- arbejds- og adgangsforholdene
Når vi har foretaget den indledende besigtigelse og de nødvendige jordbundsundersøgelser, har vi mulighed for at udarbejde en pris på reparation af sætningsskaden.
Du får en samlet skadesrapport med målinger og observationer fra den tekniske undersøgelse og relevante oplysninger vedrørende byggehistorik og geologiske kortdata. Rapporten vil også beskrive anbefalet placering af efterfølgende jordbundsundersøgelser.

Se nærmere på vores løsninger
Søger du en leverandør til specialfundering eller stabilisering? Her kan du læse mere om vores løsninger, der gør det nemt at bygge klogere og mere ansvarligt.