Kombineret opgave med ScrewFast Skruepæle® og Uretek GeoPlus®
Efterfundering af fundament med ScrewFast Skruepæle® og efterfundering af gulv med Uretek GeoPlus®.
Ifølge geotekniske rapporter var halvdelen af fundamentet og gulv fejlfunderet på sætningsgivende jordlag. På grund af dybderne til de bæredygtige lag og ud fra et økonomisk synspunkt valgte man at benytte ScrewFast Skruepæle® for stabilisering af fundamentet.
Idet bygherre ikke ønskede at opbryde gulvet og fraflytte huset, valgte man at benytte Uretek GeoPlus® til stabilisering af gulvet. I stedet for flere ugers byggerod, blev gulvet stabiliseret på 3 dage med minimale gener for bygherren. Samtidig blev gulvet stabiliseret udefra for at skåne gulvfladen.
Vil du tale med en af vores specialister?
Ring eller skriv for uforpligtende rådgivning
Måske er du også interesseret i...

Kennet ville bygge til, men højt grundvand skabte problemer – skruepæle blev redningen
Da Kennet Guldager fra Odense begyndte at planlægge en tilbygning til sit parcelhus, kom funderingen hurtigt i fokus. Det eksisterende hus viste sig at være funderet hele fem meter ned i jorden – og det gav udfordringer, som han ikke var forberedt på i første omgang.
“Det var mureren, der opdagede, at huset var meget dybt funderet. Det viste sig, at det var støbt i beton i fem meters dybde, og det måtte der jo være en årsag til,” fortæller Kennet Guldager.
Højt grundvand og tæt bebyggelse begrænsede mulighederne
Kennet bestilte på egen hånd en geoteknisk undersøgelse til syv meters dybde, som viste at tilbygningen krævede specialfundering pga. gammel mosebund på grunden. På den baggrund tog han fat i en række virksomheder for at indhente tilbud på funderingen.
En af virksomhederne var Uretek, hvor Kennet var i dialog med forskellige specialister over en længere periode. Det resulterede i, at Uretek anbefalede endnu en jordbundsundersøgelse til 10 meters dybde.
Alt du skal vide om skruefundament
Kennet fulgte anbefalingen, og den nye geotekniske rapport viste, at fundering med borede betonpæle var udelukket pga. høj grundvandsstand. Samtidig var han ikke interesseret i at fundere med rammede pæle på grund af risikoen for følgeskader på hans egen og naboernes ejendomme:
“Vi ville helst undgå alt det bøvl med forsikring og høring, som pæleramning kræver,” fortæller Kennet. Han besluttede derfor, at han ville opføre den nye tilbygning på skruefundament, og gik i gang med at undersøge markedet.
”Jeg var i kontakt med flere leverandører, men dialogen var klart bedst med Uretek,” fortæller han.
Beregning og installering af tilbygningens skruefundament
Uretek brugte jordbundsanalysen til at beregne udformningen og antallet af skruepæle, der skulle monteres, og det resulterede i et detaljeret tilbud, som Kennet kunne træffe en beslutning ud fra.
“Det blev lidt dyrere end først antaget, men jeg synes, at det er pengene værd, at få det gjort ordentligt,” fortæller han.
Ureteks montører installerede skruepælene på en arbejdsdag og herefter kunne totalentreprenøren gå i gang med konstruktionen af selve tilbygningen på skruefundamentet. I dag kan Kennet læne sig tilbage og nyde de ekstra 35 kvadratmeter bolig. Når han ser tilbage, er han glad for, at han valgte ScrewFast® skruepæle til fundering af sin tilbygning.
“Det var den helt rigtige måde at løse problemet på. Hvis man skal bygge til, hvor der er høj grundvandsstand, vil jeg klart anbefale Uretek,” afslutter han.

Sætningsskader truede patriciervillaens værdi, men Rune fandt løsningen
I en lille by på Vestfyn bor Rune Moesgaard og hans familie i en charmerende patriciervilla fra 1914. Huset har været deres hjem i over et årti og er løbende blevet smårenoveret. Med mellemrum har familien bl.a. fået en murer til at lappe tilsyneladende kosmetiske revner i husmuren.
“Vi vidste godt, at der tidligere havde været nogle sætningsskader, og tænkte, at huset havde sat sig som det skulle,” forklarer Rune.
Familien begyndte dog efterhånden at opleve fugtproblemer og planlagde derfor endnu en facaderenovering. Men det viste sig, at det var noget andet, der skulle til.
“Da vi fik vores lokale murer ud, rådede han os til ikke at lappe yderligere på huset. Det kunne hurtigt koste mellem 50.000 og 100.000 kroner, og hvis huset satte sig yderligere, kunne det være spildt arbejde. Han vurderede umiddelbart, at der var tale om aktive sætningsskader,” fortæller Rune.
Beskeden satte tankerne i gang hos Rune. Han var nervøs for, om huset kunne blive værdiløst – og det gik ud over nattesøvnen.
En grundig beslutningsproces
Mureren gjorde Rune opmærksom på, at der fandtes en virksomhed ganske tæt på, som netop specialiserede i sætningsskader og stabilisering af sætningsramte bygninger. Virksomheden var Uretek, og Rune tog kontakt. Samtidig begyndte han at undersøge markedet.
“Jeg fik et tilbud fra Uretek og drøftede det med en bekendt, som er ingeniør og ved meget om byggeri og fundering. For jeg ville ikke bare tage den første og bedste,” fortæller Rune.
“Jeg fik faktisk også et andet tilbud, der kun kostede det halve af Ureteks løsning. Men både jeg og de folk, jeg rådførte mig med, var mest trygge ved Uretek. Jeg synes, at de var meget grundige og troværdige i deres kommunikation.”
Runes mavefornemmelse blev bestyrket af en kollega, som havde god erfaring med Uretek. Men Rune ville være helt sikker i sin sag og kontaktede derfor et ingeniørrådgivningsfirma, som gennemgik indholdet i aftalen. Den uvildige ingeniørs vurdering blev tungen på vægtskålen.
“Så snart finansieringen var på plads, accepterede vi Ureteks tilbud. Det var forholdsvis mange penge – lidt som at grave en mindre bil ned i haven. Men jeg har ikke fortrudt det et sekund,” fastslår Rune.
Skånsom tilgang og god dialog
For Rune har den gode dialog med Uretek været en vigtig del af forløbet. Både før og under udførelsen var han nysgerrig omkring de forskellige sammenhænge og spurgte ind til store og små detaljer – uden på forhånd at vide, hvordan det blev modtaget.
“Jeg er sådan én, der stiller mange spørgsmål og gerne vil forstå processen, og det lod jeg dem vide. Her mødte projektlederen fra Uretek mig virkelig godt og gav mig de svar, jeg søgte. Det skabte stor tryghed for mig,” siger han.
Under selve stabiliseringen, der blev udført med ScrewFast Skruepæle, valgte Rune at arbejde hjemmefra for at kunne være til rådighed, hvis det blev nødvendigt. Her fik han lejlighed til at tale med Ureteks montører:
“Montørerne var meget venlige og flinke til at fortælle, hvad der foregik. Det var rart, at det var nogle mennesker, som vidste, hvad de lavede, og som var nemme at tale med,” siger Rune.
Opgaven omfattede stabilisering af fundamentet på de områder, hvor der ikke var kælder, og Rune forventede, at arbejdet med de store skruepæle ville medføre en del skader på plænen og havens bede.
“Da montørerne ankom, valgte de at hejse maskinen ind og lægge køreplader på græsset – så selvom vi måtte rydde enkelte bede, var det slet ikke så voldsomt som frygtet,” fortæller han.
Tøver ikke med anbefaling
Efter arbejdet var udført, følte familien stor lettelse – og udgifterne til arbejdet betragter de som en klog investering.
“Det var jo ikke billigt, men vi er sikre på, at vi nok skal få pengene igen, når vi en dag skal sælge huset. Det havde været langt dyrere, hvis vi ikke havde grebet ind og huset havde mistet sin værdi,” siger Rune.
Familien har valgt at vente med enkelte kosmetiske forbedringer. Det vigtigste for dem har været at få årsagen til sætningsskaderne ud af verden. Det betyder, at Rune ikke længere er bekymret for fremtidige skader. Og med den erfaring, han har gjort sig, ville han ikke tøve med at anbefale Uretek til andre boligejere, der har problemer med sætningsskader.
“Stressfaktoren blev helt elimineret, og vi fik ro på. Så hvis andre skulle stå i en lignende situation, vil jeg til enhver tid anbefale Uretek. De fik stoppet årsagen til revnerne i stedet for bare at lappe. Det kan faktisk lade sig gøre at løse problemet helt,” afslutter Rune.
Har du overvejet nyt fundament under gammelt hus? Bliv klogere på efterfundering >>

Skævt hus spolerede Carstens byggedrøm – så ringede han til Uretek
Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Carsten Hansen købte en smukt beliggende grund med egen sø i naturskønne Ebeltoft. Hans plan var at opføre et helt nyt sommerhus på grunden, og da han tog hul på projektet, rådførte han sig først med byggefirmaet:
”Inden byggeriet begyndte, bedyrede håndværksmesteren mig, at jeg ikke behøvede en boreprøve, da han ville lave en flydesokkel,” siger Carsten Hansen.
Men den plan holdt ikke. Det skulle nemlig vise sig, at funderingen var helt utilstrækkelig med de jordbundsforhold, der var på grunden.
Stod pludselig med skævt hus
Straks efter opførelsen, kunne Carsten Hansen konstatere, at noget var helt galt med huset. Da han selv kiggede nærmere på sagen, gjorde han en foruroligende opdagelse:
”Efter jeg havde fået bygget mit træråhus, opdagede jeg, at huset var sunket 12 centimeter i den ene side. Da håndværksmesteren ikke kunne gøre noget ved skaden, kontaktede jeg Uretek telefonisk.”
Ved henvendelsen fandt Ureteks projektleder frem til, at huset formentlig var opført på gammel mose- eller engjord, hvilket kunne være årsagen til, at Carsten Hansen nu stod med et skævt hus. Projektlederen talte de forskellige scenarier og løsningsmuligheder igennem med ham i telefonen.
”I løbet af samtalen, fik jeg en god og grundig orientering om et eventuelt sagsforløb, og efter jeg havde fået en del oplysende materiale, takkede jeg ja til forløbet,” fortæller Carsten Hansen.
Blød jordbund var årsag til sunket hus
Ureteks projektleder igangsatte en jordbundsundersøgelse og geoteknisk analyse af forholdene på grunden. Undersøgelserne bekræftede mistanken, da størstedelen af jordlagene bestod af tørv og gytje – et meget uforudsigeligt underlag, som kræver særlig fundering, hvis man vil undgå sætningsskader.
På grund af det svage randfundament, måtte Uretek tage særlige midler i brug for at efterfundere huset. I stedet for at hæve den del af huset, som var sunket, besluttede projektlederen at sænke den anden halvdel af huset.
Efterfunderingen omfattede i alt 39,5 meter fundament med brug af 16 ScrewFast Skruepæle® ned til 8 meter under terræn. Der blev i alt gjort brug af 112 meter pæl og 16 specialkonsoller til at stabilisere fundamentet.
Selve sænkningen involverede udsugning af jordbundsmateriale med hjælp fra FKSSlamson. Hulrummet blev efterfølgende opfyldt med Uretek GeoPlus, som samtidig forbedrede isoleringen af bygningen.
Resultatet af manøvren var et vandret hus, som nu ikke længere er i fare for at synke – og en husejer, som nu endelig kan glæde sig over drømmehuset i de smukke omgivelser.
”Huset har stået rigtigt godt og stabilt siden. Jeg er Uretek meget taknemmelig for den professionalisme og service, jeg har fået, og kan kun kraftigt anbefale firmaet til andre,” afslutter Carsten Hansen.







