Bliv en del af Uretek Engineering

Vil du være del af en virksomhed, der gør det nemt at bygge klogere og mere ansvarligt? Hos Uretek Engineering arbejder projektledere og montører sammen på projekter for private og professionelle kunder, mens ledelsen og det administrative team sikrer optimale rammer for drift, udvikling og dokumentation. Vi søger jævnligt nye kolleger, der har lyst til at dyrke holdånden i et fagligt stærkt miljø.

Vægt på holdindsatsen

Holdånd og samarbejde er fundamentet for vores fælles succes. Hos os kører ingen solo, og i det daglige sætter vi fokus på teamet og holdindsatsen som helhed.

Umage ude og hjemme

Vi udfører kun arbejde, vi kan være stolte af. Vi gør os til hver en tid umage over for kunder, samarbejdspartnere og kolleger, som vi møder med empati og hjælpsomhed.

Trygt at gå på arbejde

Hos os er det gode arbejdsmiljø et ufravigeligt vilkår. Vi afsætter kontinuerligt tid og ressourcer til at understøtte trygge og sikre rammer for alle medarbejdere.

Åbne stillinger hos Uretek Engineering

Montør til stabilisering og fundering

Er du teknisk begavet, vild med maskinbetjening og klar til at prøve kræfter med specialfundering?

Uopfordrede ansøgninger

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til info@uretek.dk. Vi gemmer ansøgningen i op til 6 måneder.

Send e-mail

Hvordan ser hverdagen ud hos Uretek Engineering?

Samarbejde

Projektledere og montører arbejder tæt sammen på de enkelte projekter, mens ledelsen og den tværgående stab fokuserer på at skabe de allerbedste vilkår for forretningen og medarbejderne. Hverdagen er præget af korte kommunikationsveje og sparring, uanset om du arbejder på kontoret eller ude hos kunderne.

Projektleder

Som projektleder hos Uretek Engineering følger du kunden fra første henvendelse til afsluttende KS. Du vejleder private såvel som professionelle kunder og projekterer i samråd med bygherre og eventuelle rådgivere. Vigtigst af alt sikrer du en smidig og tryg proces i samspillet med kunder, samarbejdspartnere og montører.

Montør

Som montør i Uretek Engineering kører du på opgaver hos erhvervskunder og boligejere i hele landet. Du har en fast makker og oplæres grundigt i vores betonfri funderingsteknikker. Opgaver koordineres med den ansvarlige projektleder, og hos kunden sikrer du god dialog og præcis, hensynsfuld udførelse.