ScrewFast® skruepæle

Dokumentation og produktdata for ScrewFast® skruepæle

Her finder du oplysninger om ScrewFast® skruepæle og kvalitetssikring iht. AB18 samt materiale til brug for projektering, LCA-beregning m.m.

Alt om ScrewFast® Skruepæle

ScrewFast® skruepæle er velegnet til fundering og efterfundering af stort byggeri som forsyningsanlæg, modulbyggeri og boliger. Løsningen sikrer dig dokumenteret bæreevne, da pælene beregnes og designes til dit konkrete projekt. Vi sikrer overholdelse af alle gældende lovkrav og udfører sporbar kvalitetssikring med mulighed for belastningstests.

Opbygning og design af ScrewFast®

Vil du vide, hvordan skruepælene fra Uretek Engineering er bygget op? Få svar på det hele i denne video, hvor du også kan blive klogere på levetid og hvor stor en last, de kan optage.

FAQ - ScrewFast®

Hvad er ScrewFast® Skruepæle?

ScrewFast® Skruepæle er specialfremstillede stålpæle, hvorpå der er svejset skrueplader (helixplader), som sikrer en ekstremt høj bæreevne. Pælene kan installeres helt ned til 20 meters dybde – længden opnår vi ved at samle sektioner på op til to meter med kraftige bolte. De øverste meter af ScrewFast® Skruepæle er altid af galvaniseret stål for at modvirke korrosion.

ScrewFast® Skruepæle fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2 og installeres i henhold til Eurocode 7.

Hvordan bestemmes pælenes længder mv?

Antal ScrewFast® Skruepæle, hver pæls længde, antal af skrueplader, samt skruepladers størrelser, beregner vi ud fra viden om jordbundsforhold og om den last, vi skal fundere eller stabilisere.

Hvordan skrues pælene i jorden?

ScrewFast® Skruepæle installeres i jorden vha. entreprenørmaskiner med borehoved. ScrewFast® Skruepæle installeres i henhold til Eurocode 7.

Hvordan sikrer man, at ScrewFast® Skruepæle kan bære den givne last?

Vi sikrer, at pælene kan bære den givne last ud fra geostatiske beregninger. I beregningerne indgår viden om lasten af den konstruktion, der skal stabiliseres/funderes, og viden om bæreevnen i jorden (data indhentes ved hjælp af jordbundsundersøgelser). Beregningerne fortæller os, hvordan vi skal designe pælen (dimensioner, antal skrueplader mv.), så den kan bære den tiltænkte last.

Dertil kommer, at vi under selve installeringen af pælen foretager kontrol af vores egne beregninger vha. et manometer, der sidder på borehovedet (undtagen i forbindelse med arbejde i meget sandet jord – kontakt os for yderligere information). Vi aflæser på manometeret den modstand i jorden, som skruepælen møder i forskellige jordtyper og dybder; modstanden bliver større, jo hårdere jorden er komprimeret (graden af komprimering kan sidestilles med bæreevnen i jorden). Når manometeret viser en modstand, der svarer til den, ingeniøren har udregnet, er pælen installeret korrekt i jorden. Derudover kan der udføres belastningstests jf. DS.

ScrewFast® Skruepæle fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2 og installeres i henhold til Eurocode 7.

Hvor langt skrues pælene i?

ScrewFast® Skruepæle kan skrues mere end 20 meter ned i jorden. Det afhænger af de gældende jordbundsforhold, hvor langt vi skruer pælen i – hver pæl skal forankres mindst halvanden meter nede i bæredygtigt jordlag. Det er derfor, det er vigtigt, at vi har kendskab til jordbundsforholdene, og det kendskab får vi gennem jordbundsundersøgelser.

Hvad udgør styrken i ScrewFast® Skruepæle?

Når ScrewFast® Skruepæle er skruet i jorden, er det primært skruepladerne (helixpladerne), der optager belastningen fra jord og konstruktion.

Hvad sikrer, at ScrewFast® skruepæle ikke borer sig længere ned, når de først er placeret?

Når en skruepæl er skruet i jorden, er det skruepladerne på de nederste sektioner af pælen (installeret i bæredygtige jordlag), der ‘låser’ pælenes position.

Hvor lang er en pæls holdbarhed?

Holdbarheden er 50 år og opefter, afhængig af den givne miljøpåvirkning. Holdbarheden forlænges ved galvanisering og/eller forøgelse af godstykkelsen. De øverste meter af ScrewFast® skruepæle er altid galvaniserede, hvilket modvirker korrosion. ScrewFast® skruepæle fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2.

Hvem laver jordbundsundersøgelserne?

Uretek samarbejder med uafhængige geotekniske eksperter, som udfører jordbundsundersøgelserne og fastsætter jordens styrke. Det sikrer, at du som kunde får præcise og pålidelige data, der kan danne grundlag for dit byggeprojekt. Læs mere om jordbundsundersøgelser.

Hvad betyder korrosion?

Korrosion (oxydering) er et udtryk for den proces, der sker, når metal kommer i kontakt med ilt fra f.eks. vand og luft. Korrosion af jern/stål giver rust.

Vi sikrer stålets levetid gennem enten galvanisering, jf. DS/EN ISO 1461, eller forøgelse af godstykkelsen af stålet i pælene.