Skruefundament for solcelletransformere og battericontainere i Næstved
Eltel Networks arbejder med etablering og drift af kritisk energiinfrastruktur, herunder løsninger inden for elnet og vedvarende energi. I forbindelse med opstart af et nyt projekt i industriområdet Maglemølle i Næstved leverede og installerede Uretek Engineering ScrewFast® skruepæle og galvaniserede stålrammer til solcelletransformere og battericontainere.
Skruepæle er blevet den foretrukne funderingsløsning for Eltel, når virksomheden starter anlæg op, og i Maglemølle gav det særligt god mening. Det nye anlæg skulle nemlig etableres på lejet grund, og derfor var skruepæle en ideel løsning – for Michael Mezöfi, projektchef i Eltel, handler det om at sikre fleksibilitet og profitabilitet for virksomhedens kunder:
”Når grunden er lejet, er man fri for at banke beton op om 15 år, når man skal videre derfra. Pælene kan jo bare skrues op og genanvendes. Det betyder også, at vores kunder sparer penge, fordi de kan bruge dem til et nyt projekt,” siger han.
Dokumentation åbnede døren til skruepæle
Michael Mezöfi var egentlig skeptisk omkring skruefundering, da han et par år tidligere blev gjort opmærksom på metoden. Det var vigtigt for ham at tilbyde sine kunder en pålidelig løsning, og på det tidspunkt kendte han ikke meget til skruefundering. Da han fik indsigt i de tekniske detaljer, blev han dog overbevist:
”Da vi i sin tid rakte ud til Uretek, blev vi sat virkelig grundigt ind i løsningen og beregningerne, der ligger bag. Det var tydeligt for mig, at de havde meget erfaring – de præsenterede andre opgaver, de havde løst med KS-materiale, og tegnede det hele op i deres program, så det blev nemt at se for sig – det var ikke bare en skitse. Og når jeg skal ud at præsentere det for min kunde, er det virkelig en fordel at have det materiale,” siger han.
Tilpasset løsning sikrer optimale driftsforhold
En af de helt store gevinster ved at etablere transformere, invertere og battericontainere på skruefundament med stålrammer er, at det skaber god adgang under komponenterne, hvor kabler, rør og jordledere kan føres og tilsluttes problemfrit. Det giver Eltel mulighed for hurtig installering, og samtidig bliver det mindre besværligt at udføre service, fejlfinding og udvidelser. Resultatet er mere fleksibilitet og driftssikkerhed med lavere omkostninger.
Den kombinerede løsning med stålpæle og rammer blev udviklet specielt til Eltel. I den forbindelse fremhæver Michael Mezöfi, at samarbejdet medprojektlederen hos Uretek Engineering har været præget af god sparring og engagement:
”Jeg kan godt lide den der faglige nysgerrighed, som deres ingeniører har. Man får flere forskellige forslag til, hvordan man kan bygge det op, så man kan lave den bedste løsning. Og så er det en fordel, at man har ét single point of contact – det giver nem kommunikation,” fortæller han.
Effektiv og fleksibel eksekvering
Til opgaven i Næstved installerede Uretek Engineering i alt 120 pælemeter og afsluttede opgaven med montering af de galvaniserede stålrammer til komponenterne, som omfattede BESS, DTS, DC boxe og STS inkl. oliekar.
Michael Mezöfi er ikke længere i tvivl om, at ScrewFast skruepæle er en særdeles pålidelig løsning og ser også et videre potentiale – særligt i brancher, hvor der er tale om midlertidigt byggeri:
”Jeg vil klart anbefale den her løsning til andre med lignende projekter. Det har fungeret rigtig godt for os, og vi er efterhånden begyndt at bruge det i flere af vores projekter.”
Teamet hos Uretek Engineering får også et ord med på vejen af Michael Mezöfi:
”Vi har et virkelig godt samarbejde med dem. De er fair og fleksible, og når der er opstået noget uforudset, har de været meget hurtige til at løse det,” afslutter han.
Installering af skruepæle og stålrammer i Næstved tog sammenlagt 3 arbejdsdage. Herefter kunne Eltel straks påbegynde opsætning og idriftsættelse af det nye anlæg.
Vil du tale med en af vores specialister?
Ring eller skriv for uforpligtende rådgivning
Måske er du også interesseret i...

Installering af skruepæle til transformerstation ved Randers
Elnetselskabet N1 udvidede deres transformerstation syd for Randers med et nyt linjefelt og fundament til slukkespole, der blev opført med nogle måneders mellemrum. Uretek Engineering har som underentreprenør leveret og installeret ScrewFast® skruepæle til fundering af betondækket til udvidelsen.
Byggeriet krævede specialfundering, da en undersøgelse af jordbundsforholdene viste et højt indhold af tørv, gytje og fed ler i adskillige meters dybde. For at sikre den nødvendige bæreevne, måtte de i alt 30 pæle skrues 12-13 meter under terræn til bæredygtige jordlag.
Efter installering af skruepælene afsluttede Uretek Engineering med topbeslag til armering, hvorefter hovedentreprenør HME kunne støbe betondæk. Installering af skruepælene tog sammenlagt fire arbejdsdage.

Energinet har fået hjælp til deres midlertidige master med ScrewFast Trækankre® fra Uretek
Uretek® har leveret ScrewFast Trækankre® til stabilisering af midlertidige højspændingsmaster for Energinet. Da Energinet skulle udskifte gamle højspændingsmaster på en 180 kilometer strækning op gennem Jylland, blev Uretek Fundering bedt om at hjælpe med etableringen af ScrewFast Trækankre® for de midlertidige master i forbindelse med ombytningen. Der blev, samtidig med opstarten lavet test, som dokumenterede trækstyrker på op til 150 kN pr. trækanker.
Der blev etableret mere end 100 ScrewFast Trækankre® i varierende dimensioner og længder afhængig af jordbundsforholdene og momenterne i de enkelte barduner. Ønsker du yderligere information omkring, hvad vi kan hjælpe med, så læs mere om vibrationsfri montering af jordankre her.
Se Artikel fra Licitationen her.
Læs mere i artiklen fra Byggeteknik her.

Stabilisering af spildevandstank på rensningsanlæg
På rensningsanlægget var der opstået revner i nogle skrå betonplader, der dannede siderne på en af rensningsanlæggets spildevandstanke. En udgravning viste, at revnerne var opstået, som følge af at der var kommet hulrum under betonpladerne – pladerne sank derfor nedad, hvilket medførte revnerne. For at undgå yderligere sætningsrevner blev vi kontaktet, og vi stabiliserede med vores materiale, Uretek GeoPlus®, ca. 48 m2 via injiceringer ned langs de skrå betonplader. Rensningsanlægget kørte som normalt, mens vi stabiliserede den store spildevandstank.









