Direkte fundering eller pælefundering?
I forbindelse med nybyggeri findes der flere forskellige funderingsmetoder, hvor direkte fundering med beton i mange år har været den mest anvendte. Med tiden er der dog kommet fokus på alternative metoder, idet direkte fundering har visse ulemper, som man i dag er blevet mere opmærksom på.
Et meget anvendt alternativ eller supplement til direkte fundering er pælefundering. Særligt skruepæle er en omkostningseffektiv metode, som i flere sammenhænge har vist sig at være et mindre klimabelastende alternativ til konventionel fundering. Men hvad er skruepæle egentlig, og hvorfor er de blevet så populære?

Hvad er direkte fundering?
Ved den mest traditionelle form for fundering graver entreprenøren en rende, som herefter fyldes med beton. Denne tilgang kaldes direkte fundering eller stribefundering. Der findes mange entreprenører, som udfører denne løsning, og af samme grund er det den mest udbredte funderingsmetode. I nogle sammenhænge vil metoden dog være utilstrækkelig. Fx ved bløde jordbundsforhold vil dybdefundering være det rigtige valg.
Pælefundering med skruepæle
Med pælefundering er det muligt at sikre den nødvendige bæreevne på trods af bløde jordbundsforhold, da belastningen overføres til de bæredygtige jordlag, som ofte ligger flere meter under terræn. Inden for pælefundering findes der forskellige underkategorier, og her er det værd at sætte sig ind i fordele og ulemper.
Hos Uretek bruger vi specialdesignede ScrewFast Skruepæle, som er lange stålpæle med integrerede skrueplader (helixplader), der gør det muligt at installere pælene direkte i jorden med entreprenørmaskiner. Skruepælene er både velegnede til nybyggeri og tilbygninger. Skruepælene installeres uden vibrationer og medfører derfor ikke risiko for følgeskader eller støjgener for naboer og omkringliggende bygninger.
Derfor er skruepæle et godt alternativ
Der er generelt mange fordele ved skruepæle frem for traditionel fundering. Skruepæle bruges ofte for at begrænse et byggeprojekts samlede CO2-udledning, og uvildige beregningseksempler viser, at udførelsen af et ScrewFast® skruefundament – frem for et 160 m2 betonfundament ved bærende jord 80 cm under terræn – kan give en CO2-besparelse på 17.880 kg CO2, svarende til 69%. Ved bærende jord 2 meter under terræn, er reduceringen helt oppe på 76%.
En af de helt store fordele er desuden, at skruepælene er hurtige at installere. Der skal ikke opgraves store jordmængder som ved konventionel fundering, og der er ingen tørretid forbundet med udførelsen. Derfor kan skruefundamenter i de fleste tilfælde installeres på en enkelt dag.
Lad Uretek Engineering stå for funderingen
Søger du en leverandør eller samarbejdspartner til pælefundering, står vi klar til at hjælpe dig. Vi sikrer et blot et stabilt fundament, men også fuld kvalitetssikring og dokumentation.
Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere, kan du altid kontakte os på tlf. 70 20 33 01 eller e-mail: info@uretek.dk