Hvorfor vælge funderingspæle?


Med ScrewFast® funderingspæle af stål får du en professionel og ekstremt stærk løsning til fundering af bygninger og større konstruktioner. Ureteks specialiserede montører installerer pælene 100% vibrationsfrit, og du undgår støj, forstyrrelser og potentielle følgeskader på omkringliggende bygninger.

De robuste pæle specialdesignes til dit projekt og kan både anvendes til fundering af helt nye fundamenter og efterfundering af sætningsramte bygninger. ScrewFast® skruepæle kan nemt installeres på svært tilgængelige områder, fx kuperet terræn, skovområder, smalle passager og kældre. Uanset jordbundsforholdene sikrer vi, at pælene installeres i bæredygtigt lag, så fundamentet bliver, hvor det skal. Pælene fremstilles i henhold til Eurocode 3 & EN-1090-2 og installeres i henhold til Eurocode 7.

Skruefundament - Uretek

Fundering af byggeri med pæle

Ved fundering af bygninger skal funderingspælene placeres nøjagtigt, da de som oftest skal passe ind i en videre konstruktion, fx en specialdesignet fundamentramme i stål. De kan også støbes og armeres sammen i fundamentsrenden.

Vi beregner dimensionerne på funderingspælene og krav til iskruningsmoment, ud fra projektets krav til pælens træk- og trykstyrke. For at kunne udføre beregningerne, er det nødvendigt med en jordbundsundersøgelse, der viser jordens styrke. Ud fra oplysningerne beregner vi, hvordan opgaven skal løses, og på den baggrund kan vi give en pris på opgaven.

ScrewFast® skruepæle bruges typisk til fundering af:

  • Helårsboliger, etageejendomme, sommerhuse og større tilbygninger
  • Vejskilte og informationstavler
  • Telemaster, målemaster, metrologimaster
  • Elmaster, højspændingsmaster, belysningsmaster
  • Gangbroer ved f.eks. jernbaner og vejnet

Vi dokumenterer og kvalitetssikrer vores arbejde for alle installerede funderingspæle, og dokumentationen kan indleveres til lokale byggemyndigheder.

Hvordan installeres funderingspæle?

Et skruefundament installeres i jorden med entreprenørmaskiner – ScrewFast® funderingspæle er stålpæle, hvorpå der er svejset skrueplader (helixplader). Hver funderingspæl samles af sektioner på op til to meter, og hver sektion fastgøres til hinanden med kraftige stålbolte – én pæl kan blive over 20 meter lang. De øverste meter af en skruepæl er altid galvaniserede for at modvirke korrosion.

Vi designer hver enkel funderingspæl ud fra viden om jordbundsforhold og bæredygtigheden af jordlag, som pælene skal placeres i, og ud fra viden om den last, funderingen skal bære. Fordi vores funderingspæle skrues i frem for at rammes eller slås i, opstår der ikke skadelige følgevirkninger eller gener for naboer og omgivelser. Det gør dem velegnede til fundering i tæt bebyggelse. Desuden kræver metoden minimal opgravning, og det betyder færre omkostninger forbundet med reetablering.

Forskel på beton- og pælefundering

ScrewFast® funderingspæle tilbyder ikke kun en ekstremt høj bæreevne, men reducerer også CO2-aftrykket med 75% sammenlignet med traditionel fundering. Derudover kan pælene tages op og genbruges uden videre forarbejdning, hvilket også gør dem velegnede til midlertidige konstruktioner.

En af de andre helt store fordele ved ScrewFast® funderingspæle er den korte ventetid. Så snart skruepælene er installeret i jorden, opnår de øjeblikkelig bæreevne. I modsætning til betonfundering spildes der altså ikke tid på en langvarig tørreproces, og byggeriet kan påbegyndes med det samme.

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen – eller ring på 70 20 33 01. Vi er landsdækkende.
Læs vores persondatapolitik

Har du spørgsmål

Sektion