Fundering af overdækning i trang gård

Efter aftale med Moesgård museum kunne Bygherren udføre fundringsarbejdet, ved at anvende ScrewFast Skruepæle®, uden en forudgående arkæologisk undersøgelse. Valget af ScrewFast Skruepæle® sparede bygherren for omkostninger og ventetid på undersøgelsen. I et lukket gårdmiljø skulle der laves en overdækning og taglukning på 10 stk. stålsøjler. Udfordringerne var at komme ind i baggården med maskiner – men da installeringen af ScrewFast Skrupæle® kan foregå med relativt små maskiner, var det muligt at komme igennem den trange portåbning. Idet pælene kunne samles af 2 meter stykker, var det muligt at installere de 11 meter lange pæle trods de trange arbejdsvilkår.

Ved at anvende ScrewFast Skruepæle® undgik bygherre ligeledes at skulle bortgrave og bortkøre store mængder jord og opfyld.

Skruepælene blev iskruet med indbygget gevindtop, således at den overliggende stålkonstruktion kunne boltes til pælene umiddelbart efter installationen.

Efter vores arbejde har Aarhus Kommune præmieret bygningen idet projektet har bevaret og udviklet byens arkitektoniske kvaliteter gennem modernisering. Læs mere om præmieringen HER.

Du kan læse mere om vores vibrationsfri fundering her

Hovedentreprenør
Kaj Ove Madsen A/S
Antal pæle
16 stk. ScrewFast Skruepæle® til 11 meter
Entrepriseform
Underentreprise
Rådgiver
Wolters Consulting ApS
Geoteknisk firma
DMR Geoteknik A/S & Franck Geoteknik AS

Vil du tale med en af vores specialister?

Ring eller skriv for uforpligtende rådgivning

Kontakt os
No items found.

Måske er du også interesseret i...

Torben valgte skruepæle og reddede sin unikke fireetagers udlejningsejendom

Gennem firmaet Dyrup Byggeanpartsselskab ejer Torben Andersen en etageejendom fra 1917 i det tæt bebyggede område ved Odense Havn. Med sine fire etager, tårnkarnap og bindingsværksdetaljer står bygningen frem i gadebilledet, men fundamentets manglende stabilitet havde udviklet sig til et stort problem.  

Trods adskillige reparationsforsøg på facademuren, var den præget af store sætningsrevner, og i de fire beboelseslejligheder var døre og vinduer svære at åbne og lukke. Derfor søgte Torben Andersen med lys og lygte efter en holdbar løsning.

”Facaden har sat sig langsomt gennem mange år, men på et tidspunkt tog det fart. For femten år siden blev der ændret på kloakforholdene i området, og det har måske påvirket grundvandsstanden og fået jorden under ejendommen til at sætte sig yderligere. Revnerne var voldsomme, og jeg frygtede, hvor det ville ende, hvis jeg ikke fik standset årsagen,” fortæller han.

Fordi problemet med sætningsskaderne var så omfattende, fik det ham til at tænke over, om bygningen overhovedet kunne bevares:

”På et tidspunkt overvejede jeg nedrivning, fordi jeg ikke kendte til en fornuftig løsning. Men jeg ville gerne finde en vej til at bevare bygningen, for det er en helt unik ejendom, og jeg havde allerede investeret en del tid og penge i nyt tag, vinduer og altaner.”

Skruepæle fremfor rammede pæle

Ejendommen var oprindeligt funderet på egetræspæle – stadig intakte – men pælene nåede ikke tilstrækkeligt langt ned til at sikre bygningen mod sætninger. Gennem tiden havde Torben Andersen fået forslag om at ramme pæle ned for at stabilisere ejendommen. Men han var bekymret for, hvordan det ville påvirke både bygningen og naboejendommene. Derfor vakte det hans interesse, da han første gang hørte om efterfundering med skruepæle, som installeres ved rotation fremfor nedramning.

”Der var nogle som sagde, at jeg bare skulle få banket nogle pæle i for at stoppe sætningen. Men jeg turde ikke løbe risikoen for, at det gjorde skaderne værre eller påvirkede naboernes bygninger. Da jeg så blev introduceret for skruepæle, var det som om alt faldt på plads – jeg fik forklaret, at pælene installeres vibrationsfrit, så jeg kunne redde ejendommen uden risiko for følgeskader.”

Valget faldt på ScrewFast® skruepæle, som skulle installeres i op til 13 meters dybde for at overføre de store laster til bæredygtig jord. Hos Uretek Engineering blev projektleder Daniel Nymann Jensen sat i spidsen for projektet.

”Opgaven var at føre belastningen helt ned til de dybereliggende jordlag, der kunne bære den. Sammenfaldet mellem jordbundsforholdene og bygningens store laster betød, at en konventionel løsning, hvor skruepælene fastgøres til fundamentet med konsoller, ikke var tilstrækkelig. Så der blev designet og etableret et betonbjælkesystem under facaden, som kunne overføre lasterne til skruepælene,” forklarer projektleder Daniel Nymann Jensen.

Teamet installerede i alt 16 stabiliserende skruepæle. Opgaven indeholdt mange faldgruber og udfordringer, og kompleksiteten blev ikke mindre af det højtstående grundvand, som krævede tæt dialog om udførelsen mellem Uretek Engineering, bygherren og de øvrige entreprenører på projektet.

”Det var vigtigt, at gravearbejde, fundering og støbning blev koordineret tæt. Vi skulle løbende håndtere de forhold, vi mødte, og selvfølgelig tage hensyn til beboerne og de tilstødende bygninger,” siger Daniel Nymann Jensen.

Hensyn og kommunikation skabte tryghed

På grund af projektets høje kompleksitet og behovet for støbning af betonelementer i jorden, strakte projektet sig over adskillige måneder. At lejerne kunne blive boende, mens arbejdet stod på, var derfor ikke uden betydning:

”Det var jo virkelig rart for beboerne, at de ikke skulle flytte fra deres hjem, og under arbejdet tog montørerne virkelig fint hensyn til dem. For mig som udlejer betød det selvfølgelig også noget, at jeg kunne opretholde en rimelig lejeindtægt i perioden, hvor arbejdet stod på,” fortæller Torben Andersen.

Samtidig havde det stor betydning for bygherren, at han blev grundigt orienteret og inddraget undervejs – fra start til slut spillede kommunikationen en hovedrolle i projektet:

”Jeg var godt klar over, at det ville blive en kompliceret opgave, men jeg hvilede fuldstændigt i samarbejdet med Daniel. Han trak et tungt læs, og bevarede samtidig overblikket og forklarede mig hele tiden, hvad der foregik.”

Efterfundering satte en stopper for lappeløsninger

Forud for stabiliseringen fik Torben Andersen gentagne gange repareret murværket, men på grund af den utilstrækkelige fundering slog facaden revner igen og igen. Med efterfunderingen på plads har han nu frie hænder til at vedligeholde bygningen uden risiko for spildt arbejde.

”Før havde jeg en murer til at reparere løbende, men det gav jo ikke mening at fortsætte, når fundamentet blev ved med at synke, og der bare kom nye revner. Nu kan jeg langt om længe få lavet en flot og holdbar finish og tilbyde et bedre produkt til mine lejere,” fortæller han.

Når han ser tilbage, er der særligt to erfaringer han vil give videre til andre, der skulle opdage tegn på sætninger:

”Man skal ikke vente så længe, som jeg gjorde. Det er meget bedre og billigere at få ordnet årsagen til sætningsskaderne, inden det udvikler sig. Og så skal man tage fat i Uretek Engineering. De er så professionelle, og jeg ville ikke tøve et sekund med at kontakte dem i en lignende situation.”

Læs referencen
Erhverv
Sætningsskade/stabilisering
Bygningskulturarv

Sætningsskader truede patriciervillaens værdi, men Rune fandt løsningen

I en lille by på Vestfyn bor Rune Moesgaard og hans familie i en charmerende patriciervilla fra 1914. Huset har været deres hjem i over et årti og er løbende blevet smårenoveret. Med mellemrum har familien bl.a. fået en murer til at lappe tilsyneladende kosmetiske revner i husmuren.

“Vi vidste godt, at der tidligere havde været nogle sætningsskader, og tænkte, at huset havde sat sig som det skulle,” forklarer Rune.

Familien begyndte dog efterhånden at opleve fugtproblemer og planlagde derfor endnu en facaderenovering. Men det viste sig, at det var noget andet, der skulle til.

“Da vi fik vores lokale murer ud, rådede han os til ikke at lappe yderligere på huset. Det kunne hurtigt koste mellem 50.000 og 100.000 kroner, og hvis huset satte sig yderligere, kunne det være spildt arbejde. Han vurderede umiddelbart, at der var tale om aktive sætningsskader,” fortæller Rune.

Beskeden satte tankerne i gang hos Rune. Han var nervøs for, om huset kunne blive værdiløst – og det gik ud over nattesøvnen.

En grundig beslutningsproces

Mureren gjorde Rune opmærksom på, at der fandtes en virksomhed ganske tæt på, som netop specialiserede i sætningsskader og stabilisering af sætningsramte bygninger. Virksomheden var Uretek, og Rune tog kontakt. Samtidig begyndte han at undersøge markedet.

“Jeg fik et tilbud fra Uretek og drøftede det med en bekendt, som er ingeniør og ved meget om byggeri og fundering. For jeg ville ikke bare tage den første og bedste,” fortæller Rune.

“Jeg fik faktisk også et andet tilbud, der kun kostede det halve af Ureteks løsning. Men både jeg og de folk, jeg rådførte mig med, var mest trygge ved Uretek. Jeg synes, at de var meget grundige og troværdige i deres kommunikation.”

Runes mavefornemmelse blev bestyrket af en kollega, som havde god erfaring med Uretek. Men Rune ville være helt sikker i sin sag og kontaktede derfor et ingeniørrådgivningsfirma, som gennemgik indholdet i aftalen. Den uvildige ingeniørs vurdering blev tungen på vægtskålen.

“Så snart finansieringen var på plads, accepterede vi Ureteks tilbud. Det var forholdsvis mange penge – lidt som at grave en mindre bil ned i haven. Men jeg har ikke fortrudt det et sekund,” fastslår Rune.

Skånsom tilgang og god dialog

For Rune har den gode dialog med Uretek været en vigtig del af forløbet. Både før og under udførelsen var han nysgerrig omkring de forskellige sammenhænge og spurgte ind til store og små detaljer – uden på forhånd at vide, hvordan det blev modtaget.

“Jeg er sådan én, der stiller mange spørgsmål og gerne vil forstå processen, og det lod jeg dem vide. Her mødte projektlederen fra Uretek mig virkelig godt og gav mig de svar, jeg søgte. Det skabte stor tryghed for mig,” siger han.

Under selve stabiliseringen, der blev udført med ScrewFast Skruepæle, valgte Rune at arbejde hjemmefra for at kunne være til rådighed, hvis det blev nødvendigt. Her fik han lejlighed til at tale med Ureteks montører:

“Montørerne var meget venlige og flinke til at fortælle, hvad der foregik. Det var rart, at det var nogle mennesker, som vidste, hvad de lavede, og som var nemme at tale med,” siger Rune.

Opgaven omfattede stabilisering af fundamentet på de områder, hvor der ikke var kælder, og Rune forventede, at arbejdet med de store skruepæle ville medføre en del skader på plænen og havens bede.

“Da montørerne ankom, valgte de at hejse maskinen ind og lægge køreplader på græsset – så selvom vi måtte rydde enkelte bede, var det slet ikke så voldsomt som frygtet,” fortæller han.

Tøver ikke med anbefaling

Efter arbejdet var udført, følte familien stor lettelse – og udgifterne til arbejdet betragter de som en klog investering.

“Det var jo ikke billigt, men vi er sikre på, at vi nok skal få pengene igen, når vi en dag skal sælge huset. Det havde været langt dyrere, hvis vi ikke havde grebet ind og huset havde mistet sin værdi,” siger Rune.

Familien har valgt at vente med enkelte kosmetiske forbedringer. Det vigtigste for dem har været at få årsagen til sætningsskaderne ud af verden. Det betyder, at Rune ikke længere er bekymret for fremtidige skader. Og med den erfaring, han har gjort sig, ville han ikke tøve med at anbefale Uretek til andre boligejere, der har problemer med sætningsskader.

“Stressfaktoren blev helt elimineret, og vi fik ro på. Så hvis andre skulle stå i en lignende situation, vil jeg til enhver tid anbefale Uretek. De fik stoppet årsagen til revnerne i stedet for bare at lappe. Det kan faktisk lade sig gøre at løse problemet helt,” afslutter Rune.

Læs referencen
Sætningsskade/stabilisering
Bygningskulturarv
Bolig/fritidshus

Fredet industribygning bliver til Kunsthal Spritten – første skridt var opgravningsfri grundforstærkning

I Aalborg skal kedelhallerne i den nedlagte spritfabriks ikoniske røde bygninger transformeres til Kunsthal Spritten. Projektet inkluderer opførelse af en helt ny etage oven på en af de eksisterende, fredede kedelhaller, og det gav rådgiverteamet fra Henry Jensen Rådgivende Ingeniører en særlig udfordring.

Med den øgede last fra en ekstra etage måtte de sikre, at byggeriet kunne leve op til nutidens funderingsnormer, og de bestilte derfor en geoteknisk undersøgelse af bygningens forankring i undergrunden. I nogle af prøverne kunne geoteknikerne konstatere hulrum mellem gulvkonstruktionen og det underliggende sandlag.

”Funderingsmæssigt er bygningen udfordret. Der ligger 5-8 meter sandlag, og betongulvet er båret af egetræsstolper, der står i sætningsgivende jord. Bygningen har sat sig gennem årene og trykket sig ned i undergrunden, og den sætning vil vi gerne undgå at genstarte,” fortæller projektledende ingeniør Joachim Krongaard-Mikkelsen, der også er direktør og partner hos Henry Jensen Rådgivende Ingeniører.

Til at begynde med havde ingeniørteamet tanker om at efterfundere hele bygningen med supplerende pælefundering. Men bygningens fredning satte hurtigt en stopper for den idé.

”Slots- og kulturstyrelsen har fredet bygningen, og derfor kunne vi ikke bryde gulvet op for at lave ny pælefundering – så ville hele projektet falde til jorden. Så vi havde brug for en løsning, der ikke var destruktiv,” forklarer Joachim Krongaard-Mikkelsen.

Nulregnskab og grundforstærkende injicering

Med alle fakta på plads valgte han og kollegerne både at angribe problemet oppe- og nedefra:

”I forhold til lasten har vi gået efter at lave et nulregnskab. Vi har fjernet kedlerne, tilhørende konstruktioner og opfyld fra den gamle bygning for at kompensere for tilføjelsen af den nye etage. Samtidig havde vi brug for at eventuelle hulrum mellem bundplade og det øvre sandlag blev fyldt, og vi havde brug for at stabilisere de øvre jordlag. Til det formål brugte vi injicering af Uretek GeoPlus for at undgå bevægelser og sætningsskader i konstruktionen.” fortæller han.

Med Uretek’s injiceringsløsning fandt ingeniørerne en metode, der tillader hovedentreprenøren NCC at komme hurtigt videre til næste fase af renoveringen. Med Uretek GeoPlus er der nemlig ingen ventetid, som det er tilfældet med beton.

”Grundforstærkningen har egentlig bare været en mellemregning – det er ikke et kæmpe udstyrsstykke. Bygningerne rummer et stort areal, så Uretek skal lave virkelig mange huller til injicering, men som udgangspunkt er det en relativt enkel proces,” siger Joachim Krongaard-Mikkelsen.

Konstruktiv dialog og stærk grund under fødderne

I rådgiverens øjne har selve dialogen med Ureteks projektledere på samme måde været enkel og ligetil – også når der har været udfordringer.

”Vi har kun oplevet et positivt samarbejde omkring de ting, vi rækker ud med. Det gælder både den almindelige planlægning, og når der er opstået vanskeligheder undervejs,” fortæller Joachim Krongaard-Mikkelsen.

Det er ikke første gang, at rådgiveren stifter bekendtskab med Ureteks løsning til grundforstærkning. For mens projektet på Spritten er stort og komplekst, beskriver han Uretek GeoPlus som en helt ideel løsning i mindre skadesager, hvor klassisk efterfundering hurtigt kan blive omfattende.

“Vi bringer som regel Uretek ind i billedet, når nogen står med skader på en bygning eller et gulv, og man mistænker noget sætningsgivende nedenunder. I stedet for at flå det hele op og starte forfra, er injicering ofte en økonomisk bedre og mindre indgribende løsning,” afslutter Joachim Krongaard-Mikkelsen.

I mellemtiden fortsætter NCC entreprenørarbejdet på fulde omdrejninger i Aalborg. Så snart grundforstærkningen er afsluttet, træder det samlede transformationsprojekt ind i sin næste fase med fuld istandsættelse af installationer, rum og facader. Kunsthal Spritten forventes at åbne dørene for gæster i løbet af 2026.

Læs referencen
Bygningskulturarv
Erhverv
Kommune/region/stat
Almennyttigt